Vandløb

I vandløbsloven omfatter betegnelsen vandløb, alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Vandløb opdeles i offentlige og private vandløb

  • Offentlige vandløb er vandløb, som byrådet har besluttet skal optages som offentlige.
  • Private vandløb er vandløb, som ikke er optaget som offentlige eller, som byrådet har besluttet skal udgå som offentligt vandløb (nedklassificerede vandløb).

Vandløbsloven gælder for alle vandløb.

I Varde Kommune er der i knap 900 kilometer offentlige vandløbsstrækninger og en lang række private vandløb. Kommunen er myndighed for området.

Vandløbene ejes altid af bredejeren. Vandløbsmyndigheden ejer intet.

For de kommunale vandløb er der lavet et regulativ, der foreskriver, hvordan vandløbet skal vedligeholdes.

 

På kortet nedenfor ses samtlige større vandløb.

Når der klikkes på det enkelte vandløb vil det stå angivet om det er privat, ellers er det et offentligt vandløb.


Mere om vandløb

Når vi taler om vandløb, er det ofte fordi, der er et ønske om at benytte vandløb til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Der er flere måder at benytte vandløb til afledning af vand, gennem dræning, regulering mv. af vandløb og anlæg af nye vandløb.

For nogen vil de have fri dræningsret, men denne er en meget begrænset ret, og ofte vil det betyde at der kræves en tilladelse til medbenyttelse.
Læs mere om dræning og medbenyttelse under afsnittet Medbenyttelse af vandløb.

Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg.
Læs mere om regulering af vandløb under afsnittet Vandløbsregulering.

 

Vedligeholdelse af vandløb

Pil ned ikon

Hvorfor indeholder loven regler for vedligeholdelse af private og offentlige vandløb?
Nogle af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbenes brug og vedligehold. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen.

Vandløbsloven indeholder derfor udførlige beskrivelser af:

  • Vedligehold af alle vandløb uanset deres klassifikation som privat eller offentlig vandløb.
  • De enkelte bredejeres pligter og rettigheder.

Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres.

Der er således:

  • Pligt til at udføre vedligehold.
  • Pligt til ikke at ændre forholdene uden tilladelse.


Hvordan vedligeholdes vandløb?

Offentlige vandløb:

Vandløbsmyndigheden (kommunen) udarbejder regulativer for og udfører vedligeholdelsen af vandløbene.

Private vandløb:

Ingen regulativer. Bredejerne vedligeholder vandløbene på egen ejendom.


Hvem vedligeholder offentlige vandløb?

Vandløbsmyndigheden vedligeholder offentlige vandløb enten ved egne åmænd eller ved vandløbsentreprenører.

Hvilke regler findes for vedligeholdelse af offentlige vandløb?
Bestemmelser for vedligeholdelsen beskrives i vandløbsloven og uddybes for det enkelte vandløb i vandløbsregulativerne.

Vandløbsregulativerne udarbejdes for de enkelte vandløb.

Vandløbsregulativerne kan betragtes som en slags kontrakter mellem vandløbsmyndigheden og bredejerne.

Læs mere i afsnittet om Vandløbsregulativer.

Vandløbsloven beskriver vedligeholdelse som opretholdelse af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne gennem:

  • Skæring og fjernelse af grøde.
  • Opgravning af løse aflejringer.
  • Etablering af beplantning langs vandløb.

Vandløbsmyndigheden er forpligtet til at udføre vedligeholdelsen som beskrevet i loven og i regulativerne – hverken mere eller mindre.

Hvornår udføres grødeskæringen?
Grødeskæringsterminerne planlægges efter både plantevæksten, miljøet i vandløbene og forventede nedbørsmængder.

Der vil ofte være to grødeskæringer om året: en om sommeren og en om efteråret.

Hvornår udføres oprensningerne?
Vandløbsmyndigheden foretager ikke oprensninger, før opmålinger har vist, at det lovede profil eller den lovede vandføring ikke kan overholdes ved almindelig grødeskæring.

Oprensningerne sker normalt om efteråret.

Hvordan med drænudløb?
Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne.

Det er ikke tilladt at placere drænudløb lavere end beskrevet i regulativet.

Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Der gøres opmærksom på, at næsten alle rørledninger og dræn altid har skullet godkendes, før de kunne etableres. Sådan er det også i dag.

Hvordan vedligeholdes offentlige rørlagte vandløb?
Rørledninger vedligeholdes med spulinger og eventuelt rodskæringer efter behov.

Der gøres opmærksom på, at omlægning af offentlige rørlagte vandløb ikke kan betragtes som reparation, men derimod regulering.

Det betyder, at der skal udarbejdes projekter med partsfordelinger til de, der har nytte af foranstaltningen, inden omlægningerne kan gennemføres.


Hvem vedligeholder private vandløb?

Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne.

Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom – det vil sige både at udføre og at betale for arbejdet med vedligeholdelse.

Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen.

Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Åbne og rørlagte vandløb:

Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Dette gælder også dræn.

Åbne vandløb:

Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved grødeskæring eller eventuel opgravning. Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder.

Afskåret grøde skal optages.

Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, skal fjernes, så det ikke føres videre til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet løber ud i.

Rørlagte vandløb:

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.

Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en tilladelse til medbenyttelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.

Kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser for vedligehold af private vandløb?
Vandløbsmyndigheden kan ikke udarbejde regulativer for private vandløb.

Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden efter anmodning fra bredejere kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdets omfang og udførelse.

Sådanne bestemmelser vil nøje følge vandløbslovens ordlyd om vedligehold af vandløb.

Kan der blive tale om erstatningsansvar?
Mangelfuldt vedligehold kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme mv.

Skader skal kunne henføres til det manglende/dårlige vedligehold af vandløbene.

Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Den, der søger erstatning, indbringer sagen.

Skal berørte parter give oplysninger?
Den enkelte lodsejer skal give alle oplysninger, som er nødvendige for Vandløbsmyndighedens vurdering af aktuelle sager, herunder dokumentation for, at /om pligten til at vedligeholde egne vandløb er overholdt.

Denne pligt er beskrevet i vandløbslovens § 58.

Loven har fastsat bestemmelser om straf for den, der ikke vil give de nødvendige oplysninger.
Straffen, som omfatter anmeldelse til politiet og bøde, er beskrevet i vandløbslovens § 85 stk. 4.

Vandløbsregulering

Pil ned ikon

Læs informationsskrivelse om vandløbsregulering (åbner i nyt vindue)

Relevante skemaer og informationsmateriale om vandløbsregulering:

Ansøgning skal indeholde følgende:

  • En redegørelse om formålet med reguleringer m.v. og en begrundelse for projektet.
  • Fornødent oversigtskort og detailplaner.
  • Oversigt over de omfattede ejendomme med fortegnelse over de grundejere og brugere, der ønskes inddraget i projektet.
  • Overslag over udgifterne med forslag til fordeling af disse.
  • En tidsplan for arbejdets udførelse

Ansøgningen skal sendes til Varde Kommune vardekommune@varde.dk

Offentlig høring

Når kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger, bliver projektet sendt i offentlig høring i minimum fire uger.
For restaureringsprojekter er høringsperioden otte uger.

Afgørelse

Efter offentlig høring og behandling af nedenstående vil sagen kunne afgøres endeligt.

Forudsættes dispensation eller godkendelse efter Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandforsyningsloven eller Fiskeriloven skal disse afgørelser foreligge, før der kan gives endelig godkendelse efter Vandløbsloven
Kan der ikke opnås enighed om økonomien i sagen, skal sagen indbringes for Taksationskommissionen, før der der kan gives endelig godkendelse efter Vandløbsloven.
Hvis projektet kræver en VVM-redegørelse med kommuneplansretningslinjer, skal denne indgå i grundlaget for afgørelsen.

Klage
Afgørelsen vil kunne påklages af:

  • Ansøger
  • Enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Danmarks Sportsfiskerforbund.

Afgørelsen kan inden for 4 uger efter påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (åbner i nyt vindue).

 

Medbenyttelse af vandløb

Pil ned ikon

Relevante skemaer og informationsmateriale om medbenyttelse:

Hvem har ret til at dræne uden at søge om tilladelse?

Den frie dræningsret er en meget begrænset ret. Den gælder kun, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Den frie dræningsret til vandløb på egen jord gælder kun for dræning til åbne, naturlige vandløb, ikke rørlagte.
  • Kun til den for dyrkningen nødvendige dybde (Note: Bestemmelsen er ikke begrænset til kun at gælde for jordbrugserhvervet).
  • Uden brug af pumpe.
  • Kun hvis der ikke skal ske uddybning eller andre ændringer af det åbne vandløb.
  • Kun hvis et eventuelt vandløbsregulativs bestemmelser om rørudløbs placering i forhold til vandløbets bundkote kan overholdes.

I hvilke tilfælde kræves tilladelse til medbenyttelse af et vandløb?

  • Medbenyttelse er enhver ny tilslutning af dræn eller spilde/regnvandsledninger til eksisterende vandløb, som er anlagt til særlige formål, dvs. rørlagte vandløb og drænledninger.
  • Medbenyttelse kræver vandløbets ejer samt vandløbsmyndighedens godkendelse. (En medbenyttertilladelse).
  • Bestemmelsen kan ikke bruges på forhold, der har eksisteret gennem længere tid.

Du har ikke krav på at slutte dig på en rørledning, så hvis der ikke kan opnås enighed med naboer, kan du blive nødt til at finde en anden løsning.

Hvorfor skal man søge?

  • Medbenyttelse kræver vandløbsmyndighedens tilladelse ifølge vandløbsloven.
  • Rørledningen er dimensioneret efter de tilslutninger, der var på anlægstidspunktet, der er således ikke nødvendigvis ledig kapacitet.
  • Tilslutning uden tilladelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrømsliggende ejendomme forårsaget af den ikke tilladte reduktion af afstrømningskapaciteten.
  • Etableringen og vedligeholdelse af eksisterende rørlagte vandløb og dræn i systemet er allerede betalt af øvrige parter og naboer. Den løbende vedligeholdelse betales af de enkelte bredejere, med mindre der ikke er truffet andre aftaler.
  • De, der allerede afleder vand gennem en rørledning, har således en forventning om at have en bestemt vandafledning. Hvis der tilledes yderligere vand, vil den enkelte medbenytters vandafledning blive reduceret.
  • Vandløbsloven betragter alle rørledninger som værende anlagt til et særligt formål og der er derfor ikke fri ret til at benytte sådanne vandløb.
  • Vandløbsmyndigheden skal vurdere konsekvenser for vandløbenes afstrømning og miljø.

Hvordan søger man om en medbenyttelsestilladelse?

Ansøgningsskema og naboerklæring finder du øverst på siden

  • Udfyldt ansøgningsskema og naboerklæringer og send dem sammen med kortbilag til Naturcenteret, Varde Kommune.
  • Du skal selv indhente øvrige tilladelser f.eks. udledningstilladelse efter andre love, f. eks. Miljøbeskyttelsesloven.

Hvordan behandler Varde Kommune en ansøgning om medbenyttelse?

Den indsendte ansøgning og projekt vurderes. Et projekt skal være fuldt belyst, før vandløbsmyndigheden kan behandle det. Ansøger kan derfor blive anmodet om fremskaffelse af yderligere oplysninger.
Det vurderes om medbenyttelsen vil have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømnings- eller miljømæssige forhold. Det tjekkes at berørte naboer/parter har givet accept af medbenyttelsen.

Hvis ovenstående er i orden, godkendes projektet med vilkår:

  • Projektet annonceres offentligt med en 4 ugers klagefrist.
  • Vandløbsmyndighedens afgørelse om det økonomiske spørgsmål kan inden 4 uger efter den er meddelt parterne, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne.
  • Tilslutningen kan først igangsættes efter klagefristens udløb, såfremt der ikke er indkommet klager. Indkomne klager skal behandles i Natur- og Miljøklagenævnet.

Hvis ovenstående ikke er i orden, godkendes projektet ikke:

Der gives begrundet afslag. Der vil også ved afslag blive givet 4 ugers klageperiode.
Hvis den eksisterende rørledning ikke kan føre vandet fra dit anlæg, kan du eventuelt udarbejde et reguleringsprojekt for rørledningen, så vandføringsevnen øges.

Vandløbsregulativer

Pil ned ikon
Der skal udarbejdes vandløbsregulativer for alle offentlige vandløb.

Regulativerne indeholder beskrivelser af en række forhold ved de offentlige vandløb.

I regulativerne beskrives:

  • Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
  • Hvor mange gange grøden skal slås
  • Hvornår grøden skal slås
  • Hvordan grøden skal slås
  • Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet
  • Hvornår der skal renses op
  • Hvordan der skal renses op

Varde Kommunes Hovedregulativ

Hovedregulativet er et overordnet regulativ, som blandt andet indeholder de retningslinjer som kommunen vedligeholder vandløbene efter.
Se Varde Kommunes Hovedregulativ her (åbner i nyt vindue)

Sejladsregulativ

Regler og begrænsninger i retten til sejlads på de offentlige vandløb fremgår af vandløbsregulativerne.

Ribe Amt fastsatte reglerne for sejlads på de tidligere amtsvandløb i et sejladsregulativ. Dette regulativ dækker Varde, Esbjerg, Vejen og Billund Kommuner og er stadigvæk gældende.
Derudover er der enkelte andre vandløb med sejladsstrækninger.
Se sejladsregulativet for de tidligere amtsvandløb her (åbner i nyt vindue)
Se en samlet oversigt over alle sejlads vandløbene i Varde Kommune her (åbner i nyt vindue)

Udlejning af kanoer følger bestemmelserne i sejladsregulativet.
Se hvor du kan leje kanoer i Varde Kommune her

Vandløbsregulativerne

Find regulativerne for Varde Kommunes vandløb i listen nedenfor.
Bruger du iPad er det nemmere at se regulativerne her (åbner i nyt vindue)

Vand i sommerhusområder

Pil ned ikon

Sommerhusejerne oplever stadig flere problemer med at få afledt vandet fra deres sommerhusgrund eller også virker nedsivningsanlægget ikke effektivt pga. høj grundvandsstand.
Mange af de sommerhusområder der er i Varde Kommune er drænet ved hjælp af rørlagte vandløb, som blev etableret i forbindelse med byggemodningen eller udvidelser af sommerhusområderne. Mange af dem er således mere end 30 år gamle.

For en del af de rørlagte vandløb er det Varde Kommune der står for vedligeholdelsen, men selvom rørledningen er klassificeret som offentlig, er det stadig grundejerne der ejer rørledningen.

Det er derfor også grundejerne ansvar at starte en proces, såfremt man mener at rørledningen skal renoveres. For at hjælpe grundejerne eller grundejerforeningerne har Varde Kommune fået lavet en drejebog, som beskriver de tiltag man bør tænke på i forbindelse med arbejdet. Der er også lavet en folder som kort beskriver drejebogen.

Læs drejebogen for vandhåndtering i sommerhusområder her (åbner i nyt vindue)
Læs folder om håndtering af spilde- og overfladevand her (åbner i nyt vindue)

Sommerhusgrundejerforeningernes vandudvalgsmappe:

Varde Kommune lavede for nogle år tilbage et forslag til en vandudvalgsmappe. Herunder kan bl.a. hentes skabelon til indholdsfortegnelse og faneblade, foruden ansøgningsskema og diverse informationsskrivelser:

Læs mere på hjemmesiden om medbenyttelse af rørlagte vandløb her
Læs mere på hjemmesiden om vandløb og vandløbsregulering her
Læs mere på hjemmesiden om vandløbsregulativer for de offentlige vandløb her
Læs mere på hjemmesiden om sommerhusgrundejerforeninger og referater fra dialogmøder her

 

Rollefordelingen:

Rollefordelingen i disse projekter vil være, at det er grundejerforeningen, der er projektejer, og som har ansvaret for at få udarbejdet et reguleringsprojekt i de tilfælde, hvor det er løsningen på problemerne. Varde Kommune vil gerne tilbyde hjælp til processen i form af vejledning og evt. overvågning af grundvandsstand m.v. Endelig er det Varde Kommune, der efterfølgende skal godkende projektet i henhold til vandløbsloven.

Du er som grundejer forpligtet til at stå for vedligeholdelsen af dræn og grøfter på din egen grund. Det gælder både, hvis der er tale om dræn og grøfter, der krydser din ejendom eller ligger i skel. I ganske særlige tilfælde kan der være tinglyst eller fastsat andre regler for vedligeholdelsen.

Du er som grundejer også forpligtet til at deltage i finansieringen af en ”regulering af et eksisterende drænsystem” altså, hvis der skal udføres større omlægninger eller lignende af drænsystemet. Men du skal kun betale, hvis du skønnes at have fordel af projektet. Kan grundejerne ikke blive enige om dette selv, er det kommunen, der laver dette skøn.

Grundvandssænkninger i sommerhusområderne:

Der er i nogle af sommerhusområderne etableret rørlagte vandløb /grundvandssænkninger, hvor drænfunktionen med tiden kan være nedsat.

Denne funktion kan i nogle tilfælde genetableres ved etablering af ny tilslutning (stikledning). Her er afstandskrav til nedsivningsanlægget på 25 meter, men hvis nedsivningsanlægget er etableret efter 1999, kan kommunen vurdere, om der kan gives en dispensation til, at du må etablere dræn ned til 10 meter fra nedsivningsanlægget. Kommunen kan i denne forbindelse kræve, at nedsivningsanlægget bliver hævet.

Hent ansøgningsskema om tilslutning til rørlagte vandløb i sommerhusområdet i Word (åbner i nyt vindue) eller i Pdf her (åbner i nyt vindue)

 

Dokumenter vedrørende vandløb i Hejbøl sommerhusområde:

Dokumenter vedrørende vandløbenes klassifikation i Hejbøl

Okker i vandløb

Pil ned ikon

Det kræver en dispensation fra okkerloven at sænke grundvandsstanden i et okkerpotentielt område.

Det er derfor noget der skal ansøges om ved kommunen.

Læs information om ansøgning til dræning her (åbner i nyt vindue)

Vedligehold af dræn i okkerpotentielle områder

Undgå forurening af vandløb når du renser dine markdræn, se hvordan på videoen her (åbner i nyt vindue).

Videoen er lavet af Herning kommune i samarbejde med andre kommuner og foreninger.

På kortet ses okkerpotentielle områder.

Læs mere om okker her:
Okker – et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved (2004) (åbner i nyt vindue)

Bræmmer

Pil ned ikon

Vandløbsloven beskriver et krav om at udlægge 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs bl.a. åbne, naturlige og/ eller højt målsatte vandløb. Derfor er rigtig mange af de åbne offentlige vandløb i Varde Kommune omfattet af bestemmelserne om 2 meter bræmmer.

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv.

Arealer beliggende langs vandløbene må derfor ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med min­dre der opsættes og vedligeholdes et forsvar­ligt hegn udenfor bræmmen.

Naturstyrelsen har udgivet en vejledning i 2002 om bræmmer langs vandløb og søer.
Se vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer her (åbner i nyt vindue)

Hydrometri

Pil ned ikon

Hydrometri er måling af vandafstrømning i vandløb (hydrometri betyder ‘vandmåling’).

Viden om vandstanden og vandføringen i vandløbene er vigtig viden i forhold til administration af vandløbsloven, og for at kunne yde en god service for borgerne.

Varde Kommune har en række vandstandsmålere som er online. Du kan se stationerne på www.vandstande.dk (åbner i nyt vindue)

 

 

 

Laks i Varde Å

Pil ned ikon

Varde Kommune har sammen med Billund og Vejen Kommuner, samt Varde Å Sammenslutning fået udarbejdet en laksehabitatundersøgelse i Varde Å systemet. Undersøgelsen er foretaget af Dansk Center for Vildlaks (DCE) og formålet har været at kortlægge og vurdere kvaliteten af vandsystemets nuværende gyde- og opvækstområder for den unikke Vardelaks. I rapporten gives forslag til forbedringer og vandsystemets naturlige potentiale opgøres til ca. 4000 opgangslaks.

Læs undersøgelsen:
Hovedrapport (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 1 Oversigtskort (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 2 Gyde- og opvækstområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 3 Projektområder (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 4 Spærringer (åbner i nyt vindue)
Kortbilag 5 Laksebonitet (åbner i nyt vindue)

Informationer om IHN virus

Pil ned ikon

Fiskesygdommen IHN i vandløb – restriktionszone er oprettet

Desværre er fiskesygdommen IHN konstateret hos ørreder på dambrug flere steder i Syd- og Sønderjylland, herunder i ét af de vandløbssystemer der gennemløber Varde Kommune, nemlig Sneum Å vandløbssystemet.

Fødevarestyrelsen har derfor oprettet en restriktionszone der gælder for oplandet til Sneum Å, markeret med rød på kortet herunder.

Restriktionszonen – undgå at sprede smitte

Inden for zonen er der en række tiltag, der skal hjælpe til med at hindre smittespredning. Lystfiskere skal derfor desinficere deres udstyr med et godkendt desinfektionsmiddel, før de bruger det andre steder.
Andre brugere af vandløbene, f.eks. kano- og kajakroere, kan også hjælpe med til at begrænse smittespredningen ved at desinficere deres udstyr på samme måde som lystfiskerne.

Læs mere om hvordan her på fødevarestyrelsens hjemmeside (åbner i nyt vindue), hvor der også er flere oplysninger om hvad IHN er for en sygdom, og om restriktionszonerne.

Restriktionszone i Sneum Å vandløbssystemet.