
Velkommen – Dine muligheder som tilflytter
At flytte er altid en stor beslutning, og jeg håber at denne del af vores hjemmeside giver dig og din familie et overblik over de ting, som vi kan hjælpe med.
Det er vores mål, at beslutningen bliver den rigtige for jer! Hvis vi er så heldige, at I ønsker at blive en del af vores fællesskab i Varde Kommune, så giver vi også gerne en hånd med, så I falder godt til.
Erik Buhl Nielsen
Borgmester, Varde Kommune
Vil du vide mere om Varde Kommune?
Tilflytterservice
Vi støtter op om dine drømme, dine ønsker og dine valg. Derfor vil jeg som bosætningskonsulent gerne møde dig og din familie til en hyggelig samtale, hvor jeg får viden nok til at hjælpe jer bedst muligt.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte mig på telefon 79 94 74 93 eller på mail til monh@varde.dk
Venlig hilsen
Mona Hansen
Bosætningskonsulent, Varde Kommune
Hvad kan du finde på vores tilflytterside
Hvis du ønsker at finde oplysninger på egen hånd eller forberede dig til vores møde, kan du orientere dig her på siden. Du kan blandt andet finde informationer om:
- Hvilke muligheder du har for at finde en bolig, og de forskellige lokalsamfund der findes i kommunen
- Udvalget af pasningstilbud, skoler og uddannelse
- Hvordan din medflyttende partner kan finde job
- Hvad du og din familie kan lave i jeres fritid
- Friluftsliv og oplevelser i naturen
- Arrangementer og events i kommunen