Kommunalvalget er på trapperne, men hvor skal krydset sættes? Det kan du som borger i Varde Kommune blive klogere på, når der tirsdag den 11. november afholdes valgdebat på Varde Rådhus med Clement Kjersgaard som moderator.
Der er garanti for skarpe spørgsmål, når Clement Kjersgaard den 11. november går på scenen som moderator til valgdebatten på Varde Rådhus.
Her er alle opstillede partier indbudt til debat, hvor JydskeVestkysten er samarbejdspartner og leverer rammen for debatten.
Som borger i Varde Kommune er du inviteret med til debatten, så du kan blive klogere på, hvad partierne og politikerne står for, og måske finde ud af, hvor krydset skal sættes.
Dørene åbner kl. 18.45 til kaffe og kage og en god snak med naboer og bekendte. Kl. 19.30 starter debatten, så kom gerne i god tid.
Det er et stående arrangement. Der vil dog være enkelte siddepladser til dem, der har behov for det.
Da der er begrænsede pladser, er tilmelding til arrangementet påkrævet. Tilmelding er gratis.
Frist for tilmelding er 7. november kl. 10.00.