Skoler

Her kan du finde oplysninger om skoleområdet i Varde Kommune.

Du kan også finde information om bl.a. SSP-samarbejde, friskoler og kommunale tilbud til unge mennesker i Varde Kommune.

Tryk på overskrifterne for at læse mere om emnet

Skoleindskrivning og skoledistrikter

Pil ned ikon

Indtast din adresse og se, hvilket skoledistrikt dit barn hører til i (zoom ud efter søgning):

Vis stort kort

Børn som opfylder disse kriterier kan starte i børnehaveklassen:

  • Børn som er 6 år (født i 2016)
    • Børn som bliver 6 år (født i 2017)
    • Børn som bliver 5 år inden 1. oktober 2023

Hvis du er i tvivl, om dit barn er skolemodent, bør du tale med daginstitutionen og skolen om det.

Et barn, der er født i 2017, er undervisningspligtigt og skal begynde undervisningen i børnehaveklassen i august 2023.

Skolestarten kan dog udsættes et år.

Indskrivningen foregår digitalt via dette link med NemLogin/MitID i perioden 09.01.2023 – 03.02.2023.

Er der tvivl om skoledistrikt, udsættelse af skolegangen eller andet vedrørende indskrivning, kan du henvende dig til Ann Tina Langgaard i Skoleafdelingen i Varde Kommune skriv til Ann Tina Langgaard

I kan vælge en anden skole end distriktsskolen, der er frit skolevalg til andre folkeskoler eller friskoler.

Hvis I vælger en anden skole end distriktsskolen, kan skolen tage forbehold, og I skal være opmærksomme på, at en eventuel udgift til kørsel ikke bliver betalt af Varde Kommune.

Hvis I ikke har adgang til internettet, kan I få hjælp til at indskrive jeres barn i børnehaveklassen, ved at henvende jer på skolen.

Specielt for Starup Skole

Eleverne starter i skole første dag i kvartalet, hvor de fylder 6 år.

————

Du får et brev fra jeres lokale folkeskole, når du skal indskrive dit barn i skole.

Du skal indskrive dit barn i skole i januar i det år, hvor barnet skal begynde i skole.

Hvis du vil indskrive dit barn efter denne dato, skal du henvende dig til den skole, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.

Hvem kan indskrive et barn?

Det er kun forældre, der har forældremyndigheden, som har ret til at indskrive barnet i skole. Hvis I har fælles forældremyndighed, skal I begge være enige om skolevalget.

Hvornår skal mit barn begynde i skole?

Hvis dit barn opfylder følgende kriterier, kan det begynde i børnehaveklasse i august 2023:

  • Børn som er 6 år (født i 2016)
  • Børn som bliver 6 år (født i 2017)
  • Børn som bliver 5 år inden 1. oktober 2023 (kan blive indskrevet).

Er mit barn skoleklar?

Langt de fleste børn begynder i skole i det år, hvor de fylder 6 år. Hvis et barn er modent og kan følge undervisningen, kan Varde Kommune give dispensation, så barnet kan begynde i skole tidligere.

Undervisningspligten træder i kraft den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Et barn, der er født i 2017, er undervisningspligtigt og skal begynde undervisningen i børnehaveklasse i august 2023. Skolestarten kan dog udsættes et år. Hvis du er i tvivl, om dit barn er skoleklar, bør du tale med daginstitutionen og skolen om det.

Procedure for skoleudsættelse

Skal du indskrive dit barn midt i skoleåret?

Hvis du er flyttet til kommunen, så henvend dig på den skole, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.

Hvis du ønsker, at dit barn skal skifte skole, så henvend dig på den skole, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.

Vælg “Skoler i Varde Kommune” længere oppe på siden for at se kontaktoplysninger.

Hvilken skole hører mit barn til?

Hvilken skole dit barn hører til, afhænger af folkeregisteradressen. Den skole, dit barn hører til, kaldes distriktsskolen. Dit barn har altid krav på at blive optaget på distriktsskolen.

Klik på linket nedenfor at se og zoome ind på kortet over Varde Kommunes skoledistrikter..

Retningslinjer for ændring af skoledistriktsgrænser

Kan jeg vælge en anden skole end distriktsskolen?

Der er frit skolevalg. Du kan søge om, at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen. Som hovedregel bliver ansøgningen accepteret, hvis der er plads på skolen.

Retningslinjer for frit skolevalg

Skoler i Varde Kommune

Pil ned ikon

Indtast din adresse og se, hvilket skoledistrikt dit barn hører til i (zoom ud efter søgning):

Vis stort kort

Klik på hver enkelt skoles navn for at komme til skolens hjemmeside, hvor du kan finde information om bl.a. skolebestyrelse, elevråd, skolens profil og samarbejdspartnere.

10 i Campus (en del af Campus Varde)

Agerbæk Skole og Starup Børneby (Starup Skole; filial til Agerbæk Skole)

Alslev Skole

Ansager Skole

Blåbjergskolerne (Skolerne i Nørre Nebel, Lunde-Kvong og Outrup)

Blåvandshuk og Janderup Skole (Janderup Skole; filialskole til Blåvandshuk)

Frelloskolen

Lykkesgårdskolen

Nordenskov-Næsbjerg Skole  (Nordenskov Skole; filialskole til Næsbjerg Skole)

Sct. Jacobi Skole og dagtilbud

Trane Skole og Børneby (Thorstrup Skole, Horne Skole; filialskoler til Trane Skole og Børneby)

Ølgod Skole

Årre Børnecenter

Skolernes ferieplan

Pil ned ikon

Specialundervisning

Pil ned ikon

Specialundervisning i folkeskolen
Elever i folkeskolen, som har behov for særligt hensyn, har mulighed for at få specialundervisning, enten i den almindelige klasse eller i en specialklasse.

Det er skolelederen, som på baggrund af en vejledende pædagogisk-psykologisk vurdering, tager stilling til specialundervisning.

Henvisning til specialklasse sker ved visitation. Følgende skoler i Varde Kommune tilbyder specialundervisning i specialklasse.

Særlig støttemulighed for børn, som optages på specialefterskole for elever med læse- stavevanskeligheder

Der kan ansøges om støtte til efterskoleophold på specialefterskole/læse- stave-vanskeligheder

Ansøgning til skoleafdelingen. Støtten gives indtægtsbestemt.

STU
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU henvender sig til unge, som efter indstilling fra UU ikke har mulighed for en almindelig ungdomsuddannelse. Der er optag 2 gange årligt.

Her tilbydes

Specialundervisning for voksne
Hvis du er over 18 år og har et fysisk eller psykisk handicap, som hindrer dig i at deltage i enkeltfagskurser, almen voksenundervisning eller almen folkeoplysningskurser er du i målgruppen for specialundervisning for voksne. Specialundervisning for voksne sigter mod at give dig udviklingsmuligheder på lige fod med ikke-handicappede.

Ansøgning til skoleafdelingen
Du kan læse mere om specialundervisning for voksne i vejledningen her.

 

Ordblindhed

Pil ned ikon

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Information til forældre om ordblindeindsatsen for folkeskoleelever i Varde Kommune.
Læs mere her: Ordblindhed

 

Ungdomsuddannelser i Varde Kommune

Pil ned ikon

Varde Kommunes ungdomsuddannelser er samlet på Campus i Varde. Her finder du følgende ungdomsuddannelser:

Skolekørsel

Pil ned ikon

Hvem har ret til skolekørsel?
En elev har ret til at blive kørt til og fra skole, når afstanden mellem elevens hjem og distriktsskolen er større end:

  • 0.-3. klassetrin: 2,5 km
  • 4.-10. klassetrin: 4,5 km

Eleven har også ret til skolekørsel, hvis eleven skal færdes på en farlig skolevej. Vejmyndighederne og politiet vurderer i fællesskab, om en skolevej er trafikfarlig. I den vurdering indgår følgende forhold:

  • Fysiske forhold (vejbredde, oversigtsforhold mv.)
  • Trafikmængde (antal køretøjer af forskellig type)
  • Elevens alder.

Når en strækning erklæres trafikfarlig, betyder det, at elever til og med 7. klasse skal tilbydes befordring mellem hjem og skole.

Hvis forældre, skole eller skolebestyrelse oplever, at skolevejen for eleverne trafiksikkerhedsmæssigt er for udfordrende, kan man kontakte kommunens kørselskontor med henblik på en undersøgelse af forholdene.

Anmodning om vurdering skal sendes til skolekorsel@varde.dk.

Oversigt over trafikfarlige veje

Du søger om skolekørsel på skolen. Hvis en elev har ret til skolekørsel, er det uden egenbetaling for eleven.

Hvordan tilrettelægges skolekørslen
Skolekørslen i Varde kommune er tilrettelagt som en kombination af kollektiv trafik (bus/tog) og kørsel i mindre vogne. Sidstnævnte benyttes primært i de områder af kommunen, hvor der ikke findes kollektiv trafik. Nogle elever vil opleve at blive kørt fra deres hjem til en togstation eller stoppested og derfra benytte kollektiv trafik resten af vejen til skolen.

Skolekørsel og frit skolevalg
En elev kan kun bruge Varde Kommunes tilbud om skolekørsel til distriktsskolen. Hvis eleven ikke går på distriktsskolen, er forældrene derfor selv ansvarlige for at få barnet sikkert til og fra skole.

Skolekort
Hvis en elev har ret til kørsel, og hvis hele eller dele af kørslen skal foregå med kollektiv trafik, bliver der udstedt et skolekort.

  • Skolekortet udleveres på første skoledag i det nye skoleår
  • Eleven kan køre fra hjemmet til skolen på skoleårets første skoledag uden skolekort.
  • Skolekortet dækker kørsel mellem hjem og skole på skoledage.

Kørselstider og ventetider
For elever, der har ret til kørsel gælder, at ventetider er maksimalt 60 minutter både morgen og eftermiddag. Varde Kommune tilstræber, at ventetiden ikke overskrider 45 minutter.

Der er ingen regler for hvor lang tid køretiden må være. Varde Kommune tilstræber, at køretiden ikke overskrider 60 minutter i normal trafik.

Tompladsordning
I de områder, hvor befordringen foregår med mindre vogne og taxaer planlægges ruten med udgangspunkt i de kørselsberettigede elevers adresser. Det kan forekomme, at der er ledige pladser i bilerne. Disse pladser kan benyttes af øvrige borgere eller elever, som skal samme vej. Man kan ikke være sikker på der er ledige pladser alle dage – og nye elever i området kan betyde, at der i tiden fremover ikke er ledige pladser i bilen. Det betyder, at ikke kørselsberettigede elever kan miste muligheden for at benytte skolekørslen uden varsel, ligesom ruten kan omlægges, så den ikke længere ligger tæt på elevens adresse. Du kan høre mere om muligheden for at bruge de ledige pladser på dit barns skole.

Kørsel til specialtilbud
Elever i specialklasser eller elever, som er visiteret til en anden skole end deres distriktsskole af Varde Kommune, har altid ret til at blive kørt til og fra skole, såfremt kravene i folkeskolelovens §26 er opfyldt. Kontakt skolesekretæren på din skole eller kørselskontoret på Varde Kommune på skolekorsel@varde.dk eller tlf. 79946526 for flere oplysninger.

I Varde Kommune er skolekørsel fælles kørsel for alle elever. Det betyder, at der er faste afgangstider, faste afhentningssteder og afstigningssteder. Varde Kommune benytter de køretøjer, som er til rådighed i den fælles kørselsordning.

Har du spørgsmål kan du kontakte Marianne Kristensen, Skolekorsel@varde.dk eller tlf. 7994 6526

SFO

Pil ned ikon

Alle skoler i Varde Kommune har en skolefritidsordning (SFO), som eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse kan gå i efter skole. For eleverne i 4. til 6. klasse er der juniorklubber.

Alle folkeskoler i Varde Kommune tilbyder SFO som en del af skolen, og der er et tæt samarbejde mellem lærerne i skolen og pædagogerne i SFO’en. SFO’erne på de enkelte skoler er forskellige og har forskellige tilbud og profiler.

Læs mere om SFO’en på din lokale skoles hjemmeside – vælg “Skoler i Varde Kommune” ovenfor for at se listen over kommunens folkeskoler.

Du skal betale for, at dit barn kan gå i skolefritidsordningen og juniorklub.

Takster 2024

INDMELD DIT BARN  

Du indmelder dit barn i SFO/juniorklub digitalt:

Indskriv dit barn i SFO/juniorklub ved at logge ind med MitID på Digital Pladsanvisning (åbner i nyt vindue)

Ved ind- og udmeldelse i SFO/juniorklub forudsætter vi, at forældre med fælles forældremyndighed er enige.

Vi går i skole i naturen

Pil ned ikon

For at afspejle kommunens vision “Vi i naturen” har Varde Kommune iværksat forløbet “Vi i naturskolen”, hvor der er tilknyttet forskellige læringsforløb.

”Vi i naturskolen” introducerer børn og unge til nogle af kommunens mest naturskønne områder samtidig med, at de også lærer om kulturhistorien og at passe på naturen for at sikre rent drikkevand og undgå forurening.

Se mere på Vi i Naturskolen

Uddannelsesvejledning, Ungdomsskole og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Pil ned ikon

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Varde)

UU Varde er et vejledningstilbud til alle 15-25 årige, som ikke har en ungdomsuddannelse.
I UU kan du altid få vejledning og orientering om uddannelses- og erhvervsmuligheder og få hjælp til at lave din uddannelsesplan.
UU kontakter dig, indtil du er fyldt 25 år hvis:
  • du ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse
  • du lige er flyttet til kommunen
  • vi ikke ved, hvad du er i gang med uddannelses- eller jobmæssigt
  • du ikke har et fuldtidsarbejde (over 30 timer om ugen)
UU-Varde har et tæt samarbejde med Jobcenter Varde og tilbyder også vejledning om uddannelse til unge op til 30 år, der modtager uddannelseshjælp.

Varde Ungdomsskole:

Varde Ungdomsskole er et frivilligt fritidstilbud til alle unge fra 14-18 år. Der er tre afdelinger i Varde Kommune, som tilbyder unge undervisning, kreative aktiviteter, oplevelser og en masse spændende udfordringer.

Derudover hører Varde Kommunes 10. klassestilbud 10iCampus under Ungdomsskolen. Læs om 10 i Campus her. 

Se mere på Ungdomsskolens hjemmeside her.

 

Ungerådet:

Varde Kommune har et ungeråd, som arbejder for at fremme de unges ønsker og meninger. Varde Kommune inddrager ofte ungerådet i beslutningsprocesser, der vedrører unge.

Se mere på Ungerådets hjemmeside.

 

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Hvis du er mellem 16 og 25 år og af psykiske og/eller fysiske grunde ikke vurderes at have mulighed for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse eller den kombinerede ungdomsuddannelse og samtidigt er uddannelsesparat, er du i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Formålet med uddannelsen er, at de unge, som optages på uddannelsen, opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet og fremtidige uddannelser. Du starter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse ved at tage kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Varde.

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er ikke SU-berettiget. Du har under uddannelsen ret til at modtage pension, uddannelsesydelse, aktivitetsydelse mv.

Du er også berettiget til kørsel, normalt med offentlig transport eller tilsvarende mellem hjemmet og uddannelsesstedet. Der indgår ikke internatophold i STU-tilbuddet.

Varde Kommune har to STU-institutioner:

Du kan læse en vejledning til, hvilket STU-tilbud, som er retter sig mod dit barn her.

SSP-samarbejde

Pil ned ikon

SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem skoleledere, lærere, pædagoger, klubber, ungdomsskole-medarbejdere, SSP-ungdomskonsulenter, misbrugskonsulenten, socialrådgivere og politiet.

Formålet er at forebygge, at kriminalitet opstår og udvikler sig blandt børn og unge.

Indsatsen er primært kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats og information på vore skoler om bl.a. klassens trivsel, rusmidler, misbrug samt generel kriminalitetsforebyggelse. Herudover at yde vejledning, hvis skaden er sket.

Du kan læse mere om Varde Kommunes SSP-samarbejde her.

Friskoler i Varde Kommune

Pil ned ikon

Varde Kommune har fem private friskoler, der får støtte fra kommunen. Hvis du ønsker at indskrive dit barn i en friskole, skal du kontakte den pågældende friskole for at få mere at vide omkring indhold, takster og tilbud.

Styrelsesvedtægten for Varde Kommunes Skoleområde

Pil ned ikon

 

STYRELSESVEDTÆGT FOR SKOLEOMRÅDET

I Varde Kommune er der vedtaget regler for styrelse af skolerne. I styrelsesvedtægten kan du bl.a. læse mere omkring valg til principperne som skolerne arbejder efter, skolebestyrelserne og bestyrelsernes sammensætning.

Styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten:

Sammensætning af skolebestyrelser og fælles bestyrelser

Regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelse

Kort over skoledistrikter i Varde Kommune

Forligstekst_-_Skoler og dagtilbud for alle

Siden forliget Skoler og dagtilbud for alle blev indgået, er der vedtaget følgende tilføjelser til aftalen:
Oprettelse af Årre børnecenter
Justering af krav til nedlukning af overbygningsklasser

KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport for Varde Kommunes Skolevæsen 2020/2021 blev godkendt af Varde Byråd d. 1. marts 2022.

Kvalitetsrapporten og bestyrelsernes udtalelser kan ses nedenfor

Kvalitetsrapport, skoleåret 20202021

 

Modersmålsundervisning

Pil ned ikon

 

Undervisning i modersmål

Varde Kommune tilbyder undervisning i modersmål til tosprogede elever i 1.- 9. klasse, der har et andet modersmål end dansk.

Undervisning i modersmål er gratis for elever, som bor i Varde Kommune.

Hvem kan få undervisning?

Hvis dit barn skal modtage undervisning i sit modersmål, skal barnet forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i EU eller EØS. Derudover tilbydes undervisning i grønlandsk og færøsk.

Dit barn kan kun få undervisning i èt sprog.

Det sprog, barnet skal undervises i, skal I tale aktivt i hjemmet.

Barnet skal samtidig følge den almindelige undervisning på egen skole.

Hvordan foregår det?

Modersmålsundervisning etableres, hvis der er tilmeldt minimum 12 elever til undervisning i samme sprog. Og hvis vi kan tilbyde undervisning af en kvalificeret lærer.

Undervisningen foregår på en folkeskole i Varde Kommune.

Modersmålsundervisning er frivillig, men når barnet er tilmeldt, forventer vi, at barnet kommer til undervisning hver gang.

Sådan tilmelder du dit barn

Uanset om dit barn bor i Varde Kommune eller uden for Varde Kommune, skal dit barn tilmeldes. Fristen for ansøgning til modersmålsundervisning er 1. maj for kommende skoleår.

Bor dit barn i Varde Kommune?

Du får tilsendt en tilmeldingsblanket ved at kontakte til tosprogskonsulent Pernille Sejdelin på mail psej@varde.dk eller telefon 20343691.  Du modtager tilmeldingsblanketten i din e-Boks. Hvis du ikke har e-Boks, vil du modtage et tilmeldingsblanket med posten.

Modersmålslæreren vil derefter kontakte dig om undervisningssted, lokale og undervisningstidspunkt for det hold dit barn er tilmeldt.

Bor dit barn udenfor Varde Kommune?

Hvis dit barn bor udenfor Varde Kommune kan du få en tilmeldingsblanket ved at sende en mail til tosprogskonsulent Pernille Sejdelin psej@varde.dk Kontakt herefter din bopælskommune, som skal returnere den udfyldte tilmeldingsblanket til psej@varde.dk via sikker digital post. Den udfyldte tilmeldingsblanket skal indeholde:

  • Underskrift af forældre
  • Betalingstilsagn fra bopælskommunen

Ønsker du at tilmelde dit barn til modersmålsundervisning i en nabokommune?  

Hvis Varde Kommune ikke tilbyder undervisning i det pågældende sprog og du ønsker at tilmelde dit barn til modersmålsundervisning i en nabokommune, kontaktes tosprogskonsulent Pernille Sejdelin psej@varde.dk

Hilsen Hjemmefra

Pil ned ikon

“Hilsen Hjemmefra” er et samarbejde mellem Varde Kommune, de tre garnisoner og forretninger i Varde. To gange om året sendes velfærdspakker til de soldater, som er udsendt fra enten Hærens Sergentskole, Danske Artilleriregiment, Hjemmeværnsskolen eller Efterretningsregimentet. I pakkerne ligger der udover lækkerier indsamlet af lokalsamfundet også et brev fra en skoleelev i Varde Kommune.

Regnskabsoversigt – 18. maj 2018 til 18. maj 2019

Regnskabsoversigt – 02. oktober 2020 til 01. oktober 2021

Regnskabsoversigt – 1. maj 2022 – 30. april 2023