Serviceniveau og dimensionering

Serviceniveau for vand til terræn og dimensioneringsforudsætninger

Spildevandsplanen fastlægger følgende serviceniveau for funktionen af spildevandssystemet:

  • For fælleskloakerede områder må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 10. år.
  • For separatkloakerede områder (regnvand afledt i separat ledning) må der ikke ske oversvømmelse af terræn oftere end hvert 5. år.

Dette er den praksis, som Spildevandskomiteen anbefaler, og som er valgt i langt de fleste kommuner. Serviceniveauet anvendes ved dimensionering af kloakker og udtrykker således, hvor ofte spildevandet fra kloakkerne må forekomme på terræn.

Beregningsforudsætninger

Dimensionering af et kloaksystem skal som udgangspunkt altid udføres, iht. Spildevandskomiteens skrifter for kloakdimensionering, på baggrund af en dynamisk rørmodel efter niveau 2 (CDS-regn).

Såfremt der i området forefindes store ledninger, bassinanlæg, vandbremser, styring eller permanent vandfyldte ledninger benyttes niveau 3 (historisk regnserie).

Følgende skal altid aftales og godkendes af DIN Forsyning A/S:

  • Stuvningsniveau – herunder anvendt edb-program til beregning af stuvningsniveauet.
  • Randbetingelser til eksisterende afløbssystemer samt recipientvandstande.
  • Nedbørsdata til modelberegning (niveau 2 og 3) aftales med forsyningen.
  • Der kan efter aftale med DIN Forsyning A/S anvendes en mere simpel dimensioneringsmetode efter niveau 1 ved meget simple og mindre afløbssystemer (fuldtløbende rør efter den rationelle metode).

​Der benyttes som udgangspunkt et initialtab på 0,6 mm og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9 (jf. tabel under afsnit om standard befæstelsesgrader). Hydrologisk reduktionsfaktor angiver den andel af nedbøren på befæstede arealer, som afledes til kloaksystemet. Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde, før den egentlige overfladeafstrømning begynder.

Sikkerhedsfaktorer: Sikkerhedsfaktorer for klima, model og fortætning ved dimensioneringen fastlægges som udgangspunkt som angivet herunder. I områder med risiko for oversvømmelser ved ekstremregn kan der fastsættes højere klimafaktor som beskrevet længere nede på siden.

Gentagelsesperiode Klimafaktor (standard) Klimafaktor (høj)
1 års hændelse 1,1
2 års hændelse 1,2
5 års hændelse 1,25 1,45
10 års hændelse 1,3 1,7
100 års hændelse 1,4 2,0

 

Modelusikkerhed 1,1   Kan dog fastsættes mellem 1,0 og 1,2 efter situation og model.
Fortætning 1,0  Kan dog fastættes højere hvor der er kendskab til fremtidig udbygning af området.

 

FAQ beregning

Beregning i oversvømmelsestruede områder (robusthedsundersøgelse)

Pil ned ikon

I risikoområder skal dimensioneringens robusthed undersøges ved anvendelse af høj klimafaktor jf. tabel ovenfor. Udpegning af risikoområder skal ske i samråd med forsyningen og skal foretages med udgangspunkt i kommunens klimatilpasningsplan og/eller screeningsværktøj til bestemmelse af strømninger på terræn og oversvømmelsesrisiko.

Når der kontrolleres for dimensioneringens robusthed med høj klimafaktor, og stuvningskravet ikke efterleves, skal der i risikoområder udarbejdes oversvømmelseskort, som viser udbredelse og dybde af terrænoversvømmelse ved T=5 år hhv. T=10 år efter systemtype, samt T=100 år. Der kan i særlige tilfælde accepteres vand på terræn i kortere perioder. Dette gælder hvor det ved robusthedsundersøgelsen kan sandsynliggøres, at vand på terræn i kortere perioder ikke vil være til væsentlig gene eller medføre skade. Der skal anvendes en kombineret rør- og overflademodel som er godkendt af DIN Forsyning A/S.

Der skal foretages en tilsvarende robusthedsundersøgelse ved dimensionering af bassiner i risikoområder. Udpegning af risikoområder for bassiner skal ske som beskrevet ovenfor. Konsekvensen ved bassinoverløb i risikoområder skal kortlægges og vurderes i samråd med de relevante myndigheder i den konkrete sag.

Standard befæstelsesgrader

Pil ned ikon

Befæstelsesgraden for ny kloakering kan fastsættes på basis af arealanvendelsen og nedenstående befæstelsesgrader.

Bemærk at hvor modellen indeholder mere præcist optegnede eller allerede udbyggede oplande bør benyttes mere specifikke befæstelser som angivet for arealtyper herunder:

Befæstelsestype Initialtab (mm) Befæstelsesgrad (%)
Bygninger og veje 0,6 100
Banearealer 10 15
Grønne områder 30 5
Søer og bassiner 0 100

 

For ny kloakering, hvor det er nødvendigt at skønne befæstelsesgraden efter arealanvendelse, benyttes befæstelsesgrader som angivet herunder. Hvis der er yderligere kendskab til det planlagte byggeri eller der i lokalplan er angivet en maksimal befæstelsesgrad bør denne fastsættes herefter og i samråd med DIN Forsyning A/S.

Arealanvendelse jf. kommuneplan Befæstelsesgrad inkl. vejareal
Boligområde
  • Etagebolig
  • Boligområde – åben lav
  • Boligområde – tæt lav
  • Blandet boligområde
  • 0,7
  • 0,25
  • 0,4
  • 0,45
Blandet bolig og erhverv
  • Blandet bolig og erhverv
  • Landsbyområde
  • Blandet byområde
  • 0,45
  • 0,4
  • 0,7
Centerområde
  • Bycenter
  • Bydelscenter
  • 0,9
  • 0,7

 

Område til offentlige formål
  • Kirker og kirkegårde
  • Område til offentlige formål
  • Uddannelsesinstitutioner
  • Sociale institutioner
  • Kulturelle institutioner
  • Administration
  • 0,3
  • 0,7
  • 0,7
  • 0,7
  • 0,7
  • 0,7
Erhvervsområde
  • Erhvervsområde
  • Kontor og serviceerhverv
  • Lettere industri
  • Tungere industri
  • 0,7
  • 0,7
  • 0,7
  • 0,7
Rekreativt område
  • Rekreativt område
  • Rekreativt grønt område
  • Idrætsanlæg
  • Feriecentre
  • Campingplads
  • Kolonihaver
  • 0,4
  • 0,1
  • 0,3
  • 0,3
  • 0,2
  • 0,2

 

Dimensionering af bassiner

Pil ned ikon

Dimensionering af bassiner til forsinkelse og rensning af regnvand sker som udgangspunkt ved anvendelse af Spildevandskomitéens seneste regneark og nedenstående funktionskrav, sikkerhedsfaktorer og hydrologiske data.

I tilfælde af koblede bassiner anvendes niveau 3 til bassindimensionering efter skrift nr. 27 efter nærmere aftale med DIN Forsyning A/S.

Funktionskrav
Forsinkelsesbassiner ved regnbetingede udledninger må som udgangspunkt maksimalt overbelastes svarende til en hyppighed på T=5 år (én gang pr. 5. år).

Ved ønske om tilladelse til øget overløbshyppighed skal ansøger dokumentere, f.eks. ved modelberegning, at det ikke medfører oversvømmelser langs vandløbet hyppigere end hvert 5. år.

Regnvandsbassiner etableres med et permanent vådt volumen på 200-300 m3 pr. ha reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m for at opfylde krav til rensning. Der opnås ikke væsentlig bedre rensning ved at etablere permanent vådvolumen større end 250 m³/red. ha.

Som udgangspunkt skal separat overfladevand fra befæstede arealer neddrosles til 1-2 l/s/ha (dog ikke mindre end 5 l/s) gennem bassin med dykket afløb.

Udledninger må ikke være til hinder for, at recipientmålsætningen kan opfyldes. Særligt sårbare recipienter kan skærpe kravet til overbelastningshyppighed og udledningsvandføring.

Kontakt altid myndighed for at fastlægge krav til udledningen inden dimensionering.

Sikkerhedsfaktorer
Ved dimensionering af regnvandsbassiner anvendes som udgangspunkt ikke en sikkerhedsfaktor. I områder hvor det vurderes at senere udbygning af bassinet er vanskeligt kan en sikkerhedsfaktor fastsættes i samråd med DIN Forsyning.

Øvrige sikkerhedsfaktorer indgår ikke i bassindimensioneringen idet der ved anvendelse af Spildevandskomitéens regneark inkluderes en ekstra sikkerhed på 20 % for effekten af koblet regn.

Der foretages en kontrol af bassindimensioneringens robusthed som angivet i særskilt afsnit om robusthedsanalyse.

Hydrologisk reduktion og initialtab fastsættes som tidligere anført i dette afsnit om dimensionering.