Kompetenceudvikling hos os

Varde Kommunes arbejdspladser og medarbejdere udvikler sig hele tiden. Se hvilke udviklingsopgaver, der arbejdes med på kommunens store områder.

Alle medarbejdere i Varde Kommune skal have de kompetencer, der er nødvendig for at løse arbejdsopgaverne, og udvikling er vigtig for den enkeltes trivsel i arbejdet. Som både ny og erfaren medarbejder i Varde Kommune har du derfor gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. 

Her kan du læse om hvilke faglige temaer de største områder i kommunen aktuelt arbejder med som led i deres kompetenceudviklingsstrategi.

Kompetenceudvikling på de tre største områder

Dagtilbud

Dagtilbudsområdet i Varde Kommune ønsker kontinuerligt at højne den faglige kvalitet i arbejdet med børn og familier.

For at sikre et højt fagligt kompetenceniveau, og være med fremme i udviklingen på området, har Dagtilbudsområdet valgt at prioritere færre strategiske kompetenceudviklingsindsatser, der fastholdes gennem flere år. Ligeledes kompetenceudvikles i bredden, så indsatserne når så mange medarbejdere som muligt. Det skal sikre sammenhæng, fælles sprog og fælles metoder for hele området.

Den langsigtede kompetenceudviklingsstrategi

 

Dagtilbudsområdet arbejder i disse år med strategiske og gennemgående indsatser indenfor:

  • Styrkelse af relationen i arbejdet med børn og deres forældre, blandt andet ved kompetenceudvikling indenfor ICDP (International Child Development Program) og NUSSA (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Aktivitet)

  • En styrket pædagogisk læreplan

  • Fra intention til handling. Metode til udvikling af faglighed

  • Sammenhængende overgange mellem dagtilbud og skole

  • COSP (Circle of Security – parenting) – Tryghedscirklen. En metode der styrker tilknytning mellem barn og omsorgsperson

  • Du vil som medarbejder på Dagtilbudsområdet have mulighed for kompetenceudvikling indenfor de strategiske områder. Desuden er der mulighed for kompetenceudvikling for nøglepersoner indenfor fx motorik eller sprog, og mulighed for deltagelse på diplomfag indenfor faglige områder

Ældreområdet

Ældreområdet er i stadig udvikling, og der er mange og høje krav til fagligheden i opgaveløsningen. Vi gør derfor en indsats for at sikre, at du både som ny og erfaren medarbejder får adgang til løbende kompetenceudvikling.

Introduktion af nye medarbejdere

For at sikre at du som ny medarbejder hurtigt og systematisk introduceres til arbejdet, har Ældreområdet et introduktionsprogram, der sikrer dig kendskab til dine opgaver, til Ældreområdet og til områdets funktioner. 

I starten af din ansættelse har du en dialog med din leder om områdets forventninger til faglige kompetencer, og hvilke kompetencer du har med dig fra tidligere ansættelser. Her laver i en 2 årig plan for din kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling for nye og erfarne medarbejdere

Ældreområdet arbejder med kompetenceudvikling indenfor både nye og eksisterende vidensområder. Du kan forvente at kunne udvikle din faglighed indenfor en vifte af vidensområder.

I 2020/2021 kompetenceudvikles på disse nye vidensområder:

  • Palliation - Lindrende pleje
  • I sikre hænder – Patientsikkerhed og forebyggelse
  • TOBS – Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
  • Borgernær sygepleje
  • Kompetenceudviklingsforløb for elevansvarlige om håndtering af komplekse elevforløb
  • Forebyggelse af magtanvendelse
  • Personforflytning og hjælpemidler
  • Kompetencer kan udvikles på flere måder

Kompetenceudvikling er mere og andet end kurser. Vi afholder naturligvis kurser, men tilbyder også E-læring, sidemandsoplæring og individuel kompetenceudvikling.

Skoleområdet

På skoleområdet er ”Trivsel. Læring og Chancelighed” omdrejningspunktet for kompetenceudviklin­gen. Skoleområdet har herudover en fælles strategisk indsats med udvikling af både den kulturelle rygsæk og naturfagsrygsækken, der understøttes og udvikles i samarbejde med eksterne samar­bejdspartnere som f.eks. Vardemuseerne og DIN Forsyning.

Kompetenceudvikling gennem netværk for faglærere, vejledere og ressourcepersoner

På skoleområdet er der en række faglige netværk for faglærere og vejledere og ressourcepersoner. Formålet med netværkene er at have stærke pædagogiske læringsfællesskaber, hvor der er fokus på videndeling, reflekteret sparring og datainformeret praksis.

På skolerne findes bl.a.:

  • Matematikvejledernetværk
  • Læsevejledernetværk
  • Naturfagsvejledernetværk
  • AKTvejledernetværk
  • IT-vejledernetværk
  • Netværk for Læringsvejledere
  • Netværk for tysk og dansk
  • Netværk Dansk som Andetsprog
  • Som skolepædagog eller lærer kan du få sparring og vejledning fra vejledere og ressourcepersoner indenfor fagområderne, så du lykkes med undervisningen.

Introduktion for nye medarbejdere på skoleområdet

Som ny medarbejder vil du både få en lokal introduktion til opgaverne og skolen, og en fælles introduktion i kommunen. Som del af den lokale introduktion bliver nyuddannede medarbejdere tilknyttet en mentor. Mentoren støtter i den første periode, fx i forhold til klasseledelse, relations arbejde, inklusion og undervisning.

Som en del af fællesintroduktionen får alle nye medarbejdere en introduktion til blandt andet Varde Kommune, forskellige samarbejdspartnere, faglige forløb, vejledere, de faglige organisationer og har mulighed for videndeling.