Vil du være en del af Vardes stærkeste aftenvagtsteam?

Ansøgningsfrist: 
31-07-2020
Både SSA og SSH søges…

Kan du lide arbejdet med mennesker, faglig udvikling og gode kollegaer?
Så får du nu muligheden, for at blive en del af vores stærke og værdibaserede virksomhed.

Ældreområde Syd, en virksomhed bestående af både hjemmepleje, plejecentre og specialafdelinger.

Fleksibilitet.
Vi er fleksible, bestræber os på at arbejdsliv og fritid hænger sammen for dig.
Har du brug for tilpasning i forhold til dit arbejds og fritidsliv, så tænker vi altid ja, før vi overvejer et nej.

Kollegagruppen er gode til at hjælpe, støtte og udvikle hinanden.

Arbejdsmiljø og trivsel.
Du får en teamleder der altid er imødekommende og klar på at give en high-five og hvor døren altid står åben til en snak.

Gruppen du vil indgå i spænder fra både den nyuddannede SSA’er til den erfarne gamle rotte i faget.

Arbejdsmiljøet prioriteres, og vi har fokus på at bevare det lave sygefravær.
Det er vigtigt for os, at du har de hjælpemidler der skal til, for at udføre dit arbejde, trygt og sikkert.
Vi har træning i arbejdstiden, hvor kollegaerne får varmen, og får rørt lattermusklerne.
Vi afholder trivselssamtaler, for at sikre os, du trives i din hverdag og dit arbejde og din fritid hænger sammen, under hensyntagen til dig og kerneopgaven.
Vi har en trivselsgruppe, der laver forskellige sociale og sundhedsfremmende arrangementer for hele virksomheden året rundt, senest var vi til et sjovt foredrag med præsten fra “gift ved første blik” om arbejds- og livsglæde, bagefter fik vi en lækker middag.
Vi ser gerne at dit gode humør og positive indstilling smitter af på både kollegaer og de mange borgere du møder hver dag på din rute.

Faglighed.
Fagligheden vægtes højt, vi får løbende tilbudt kurser, udvikling af kompetencer, og din teamleder vil altid have fokus på hvad der skal til, for at du udvikler dig og trives i din hverdag.
Vi afholder gruppemøder, træffetidsmøder og trivselsmøder, for at fremme fagligheden og udviklingen for dig og din gruppe.

Stillingerne er  aftenvagter på 30 timer/ugentlig, med weekendarbejde hver anden weekend.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1/8-2020.
Ansættelses samtaler vil blive afholdt løbende

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Line Skov Hansen på tlf.7994 6207.
 

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.