Vil du hjælpe anbragte børn og unge?

Ansøgningsfrist: 
21-05-2021
Mener du også, at alle børn og unge har ret til en tryg opvækst? Og at netop denne ret, er værd at kæmpe for? Så er det måske dig vi søger, til stillingen som socialrådgiver i vores anbringelsesfunktion.

Anbringelsesfunktionen er en del af Børn og Familie – Myndighed, i Varde kommune. Anbringelsesfunktionen består af fem dygtige og erfarne socialrådgivere og anbringelseskonsulenter. Alle brænder de, for at skabe kvalitet i anbringelsen og dermed skabe de bedste betingelser, for vores anbragte børn og unge.

Da en af vores dygtige medarbejdere har valgt at prøve kræfter med en anden stilling i afdelingen, er der nu en unik mulighed, for at blive en del af teamet. Nedenfor finder du en liste over hvilke kompetencer vi søger, ligesom du finder fire gode grunde til, at netop denne stilling er noget særligt.


Vi søger en med følgende kompetencer:
  • Du er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra børn -og ungeområdet
  • Du er dygtig til at kommunikere og formår at være i svære relationer
  • Du er analytisk og formår at nedfælde dine faglige refleksioner på skrift
  • Du finder energi i faglige udfordringer og er bærer af en faglig stolthed
  • Du har som mål, at alle børn og unge har retten til medbestemmelse i eget liv
  • Du er evner at skabe tillidsfulde og bærende relationer til børn og unge

Hvorfor skal du søge stillingen:
  • Du får muligheden for faglige udfordringer, hvor kvalitet er noget vi er sammen om at skabe
  • Du får uden tvivl nogle fantastiske kolleger, som kan spille dig god – og forhåbentlig også omvendt
  • Der venter aktuelt 15 børn sammen med deres forældre, plejefamilie eller opholdssted, som har brug for dig og dine kompetencer
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, med et godt psykisk arbejdsmiljø og med et stærkt fagligt fællesskab
 
Er du ikke overbevist, så ring gerne til Jesper, som kan fortælle mere om den kommende ledige stilling. Jesper kan træffes på telefon 7994 6524

Har du derudover spørgsmål til stillingen, da er du velkommen til at kontakte mig Maren Hansen, Teamleder,  på 7994 7614 eller mahc@varde.dk
 
Praktiske oplysninger:
Løn i henhold til gældende overenskomst, og principperne i Ny Løn.
Det forventes at du har kørekort.
 
Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde.

Stillingen ønskes besat pr. 01.07.2021.
Ansøgningsfrist fredag d. 20.05.21. kl. 8.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 25.05.21 i tidsrummet kl.  9 – 13
 
 
 

Hver dag går Varde Kommunes 4000 dygtige og ihærdige medarbejdere på arbejde for vores borgere og erhvervsliv. I Danmarks vestligste kommune arbejder vi som et hold og bruger vores faglighed, menneskelighed og energi til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og kommunens gæster. Vi tør udfordre vanetænkning og tænke langsigtet. Og så får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Vil du være en del af holdet, så kom og vær med!