Tistrup Plejecenter søger to nye SSA kolleger samt en afløser til vores faste team af dygtige medarbejdere

Ansøgningsfrist: 
26-09-2021
  • En SSA til aftenvagt 30 timer pr. uge med mulighed for flere timer ved weekendvagt hver anden uge.
  • En SSA til dagvagt 30 timer pr. uge med weekendvagt 5 ud af 12 uger.
  • En afløser, som kan træde til ind imellem. Måske er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, måske har du anden baggrund, men lyst og vilje til at indgå i vores team.

Tistrup Plejecenter er en del af Ældreområde Nord. Tistrup plejecenter er en dynamisk arbejdsplads, hvor værdierne nærvær, faglighed og ordentlighed, omsat gennem dialog og handling, hjælper os til at skabe det gode hverdagsliv for vores beboere og medarbejdere. Vi har en høj grad af medarbejderindflydelse og medansvar, hvor engagement og glæde er væsentlige fænomener.

Vi søger en medarbejder med lyst til og interesse i at være sammen med vores beboere. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og prioriterer det gode hverdagsliv. Arbejdsredskaberne er faglighed, fleksibilitet, kreativitet og ro.

Tistrup Plejecenter er et nyere velfærdsteknologisk plejecenter med 24 boliger. Centret har tillige mange aktive frivillige, som færdes i huset.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Dorte Sneum
tlf. 79 94 87 00 eller mobil 24 40 35 55.

Ansøgningsfristen er mandag d. 26. september 2021 kl. 12.00, og der afholdes samtaler i uge 39.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Hver dag går Varde Kommunes 4000 dygtige og ihærdige medarbejdere på arbejde for vores borgere og erhvervsliv. I Danmarks vestligste kommune arbejder vi som et hold og bruger vores faglighed, menneskelighed og energi til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og kommunens gæster. Vi tør udfordre vanetænkning og tænke langsigtet. Og så får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Vil du være en del af holdet, så kom og vær med!