SSA/SSH søges til udekørende hjemmeplejegruppe i Ølgod med ansættelse 1/10-20 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 
14-08-2020
Ældreområde Nord – Kerneopgaven, Det gode Hverdagsliv for den enkelte og fællesskabet
Timeantal 32 timer, men kan aftales nærmere hvis der ønskes færre timer. På sigt kan der også blive mulighed for flere.
 
Ældreområde Nord er en stor virksomhed med flere ind-mødesteder, og ca. 250 medarbejdere. Vi løser opgaver hos borgere i Lunde/Outrup, Horne/Tistrup og Ølgod samt opland hertil.
Udover opgaver i hjemmeplejen, består virksomheden af 2 ældreboligcentre, samt 4 plejecentre, hvor vi også leverer hjælp til pleje og praktisk bistand.
I Ølgod gruppen leverer vi opgaver i eget hjem og vi har både bilruter og cykelruter. Vi har både elcykler og almindelige cykler til rådighed.
 
I Ølgod-gruppen mangler vi lige præcis Dig. Vi kan lide at møde ind til smilende og imødekommende kollegaer. Vi drager omsorg for hinanden og humor og hjælpsomhed er i højsædet.
Dine kollegaer er engagerede og fleksible, og vægter god dialog, arbejdsglæde og faglighed højt.
Desuden vægter vi ”Det gode hverdagsliv” for vore borgere og os selv højt.
Tænker du, at det er de samme værdier du kan lide at arbejde med, så send os din ansøgning.
 
Vi forventer en kollega der gennem dialog kan arbejde ordentligt, fagligt og nærværende.
 
Til gengæld giver vi plads til faglig og personlig udvikling, samt mulighed for at være en del af et super godt team, hvor der både er assistenter og hjælpere.
Vi dækker ikke nattevagter i gruppen så dette vil ikke forekomme.
Stillingen er primær dagvagt, men aftenvagter vil kunne forekomme ved sygdom og ferie
Du skal påregne at arbejde hver 2. weekend. Der arbejdes på at komme til at køre 5 ud af 12 weekender til efteråret.
 
Hvis du kan se dig selv her hos os, så send din ansøgning senest den 14/8 -2020
Der vil være ansættelses samtaler løbende efter aftale på gartnerpassagen 6, 6870 Ølgod
 
For at høre nærmere, ring gerne til teamleder Annette Nørbork Olesen på 20519727.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

 

 

 

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.