Sagsbehandler til erhvervsbyggeri - genopslag
Ansøgningsfrist:
25-04-2021
Du vil blive ansat i kommunens Erhvervscenter, som en del af erhvervsbyggegruppen. Organisationen er flad og indflydelsen på egne opgaver høj. Vores styrke er, at vi kan se fra den ene ende til den anden i forvaltningen. Du får rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer på tværs af organisationen.
I erhvervsbyggegruppen er vores opgaver behandling af byggesager, landzoneadministration, lokalplanvurderinger, brandtekniske vurderinger, sundhedsfarlige boliger og BBR. Arbejdet består i sagsbehandling hvor ansøgninger efterprøves om de er i overensstemmelse med bygningsreglementet og anden lovgivning, vejledning og deltagelse i forhåndsdialog med bygherrer og deres rådgivere, samt tværorganisatorisk samarbejde knyttet til byggeprojekter.
Du må meget gerne have erfaring med byggesagsbehandling eller landzoneadministration, men det er ikke et krav. Vi prøver at tilpasse jobbet til de kompetencer du bringer med.
Vi forventer, at du
- har et godt byggefagligt kendskab med indsigt i bygge- og planlovgivning, bygningsreglementet, samt eventuel anden lovgivning som f.eks. brand, miljø, m.m.
- er serviceminded og god til at kommunikere
- er selvstændig og fleksibel i din opgaveløsning
- er holdspiller – for vi hjælper hinanden
- kan få noget fra hånden
- har gode IT-kompetencer
- er bygningsingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, landinspektør eller lignende
Vi tilbyder dig:
- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- En høj grad af uddelegering af ansvar og kompetencer
- Stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
- Et godt socialt miljø med en uformel og humoristisk omgangstone
- Et godt samarbejdsklima, som er præget af travlhed, hjælpsomhed og højt humør
Vil du møde dine kommende kollegaer og blive klogere på arbejdet som byggesagsbehandler i Varde Kommune så kig med her.
Erhvervscenteret består af 30 medarbejdere fordelt i en erhvervsbyggegruppe, en privatbyggegruppe, en landbrugsgruppe og en industrimiljøgruppe. Erhvervscenteret er et af de tre centre der tilsammen udgør afdelingen Teknik og Miljø, som administrerer byggeri, natur og kommunens ejendomme.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Erhvervscenteret Lars Tanghøj på 7994 6516. Du kan også besøge kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.
Ansøgningsfrist er søndag 25. april 2021. Ansøgningen indsendes via kommunens hjemmeside ”Job hos os”: www.vardekommune.dk/Job-hos-os
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 3. maj 2020.
Ansættelsesdato 1. juli 2021 eller efter aftale.
Hver dag går Varde Kommunes 4000 dygtige og ihærdige medarbejdere på arbejde for vores borgere og erhvervsliv. I Danmarks vestligste kommune arbejder vi som et hold og bruger vores faglighed, menneskelighed og energi til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og kommunens gæster. Vi tør udfordre vanetænkning og tænke langsigtet. Og så får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Vil du være en del af holdet, så kom og vær med!