Kompetente medarbejdere søger kompetente kolleger med hang til fleksibilitet og indflydelse

Ansøgningsfrist: 
15-04-2020
Kompetente medarbejdere søger kompetente kolleger med hang til fleksibilitet og indflydelse

Ældreområde Syd Demensenheden, Lyngparken søger to nye social – og sundhedsassistenter pr. 1. maj eller 1. juni 2020.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer eller mere i demensenheden. Da vi ønsker at udbrede vores faglige vinkler, ser vi det som en fordel, hvis du som ansøger har mod på at arbejde i blandede vagter, men dette er ikke et must. Stillingen er meget fleksibel ift. planlægning af vagter og vi er således lydhør overfor individuelle ønsker. Aktuelt arbejder vi på at tilbyde weekendvagter ud fra en 2/5 eller 4/10 ordning.

Lidt om afdelingen
Demensenheden er et tilbud til borgere med en demensdiagnose og med et plejebehov af fysisk, psykisk og social karakter. Vi er en afdeling med 17 boliger samt en aflastningsstue. Borgerne modtager hjælp efter servicelovens §83 til personlig pleje og praktiske opgaver.
Vi har tæt samarbejde med mange forskellige aktører indenfor vores område og vi fungerer som uddannelsessted for SSA-elever i psykiatripraktik.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:
Vi brænder for trivsel og det gode arbejdsmiljø.
Vi har en spændende og udfordrende hverdag.
Du får mulighed for faglig udvikling indenfor specialet.
Vi har fokus på vores kerneindsats og løser denne gennem en respektfuld og anerkendende tilgang.
Vi arbejder værdibaseret og ud fra KRAP-tankegangen.
Vi er engagerede og fagligt dygtige.
Vi har lægger vægt på et tæt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder vi ud fra Varde Kommunes tre værdier: Ordentlig, Værdiskabende og Stærk.

Vi søger en kollega der:
Kan varetage basal og kompleks omsorg og pleje af vores beboere.
Udstråler ro og besidder en stor tålmodighed.
Besidder gode kommunikative, kreative og pædagogiske evner.
Er faglig velfunderet, ansvarsbevidst og nysgerrig.
Tør udfordre praksis, er initiativrig og opsøgende i forhold til opgaveløsningen.
Kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.

Praktisk omkring ansøgningen:
Start d. 1.5.2020 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist d. 15.4.2020.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende - så søg hellere i dag end i morgen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Har du spørgsmål eller er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Margit Kristensen på telefon 79 94 62 46.
Ansøgningen samt CV sendes elektronisk.
 

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.