Jobcenter Varde søger 2 job- og uddannelseskonsulenter til Afdeling Jobparate

Ansøgningsfrist: 
14-06-2020
 
Har du lyst til at være med til at skabe fremtidens jobcenter? Vil du være med til at gå nye veje hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer frem for begrænsninger, så se her!
 
Vi søger 2 job & uddannelseskonsulenter til faste stillinger i 30 og 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. august 2020.
 
I Jobcentret er vi 155 medarbejdere fordelt på 8 afdelinger. I Afdeling Jobparate kommer du til at arbejde tæt sammen med 17 kollegaer.
 
Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt - uanset alder og funktionsniveau - til selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet.
I helt særlige tilfælde kan dette ikke lade sig gøre, og så er opgaven, så vidt muligt, at sikre det enkelte menneske et økonomisk fundament.


Du kommer til at arbejde med den arbejdsmarkedsrettede indsats inden for primært dagpengemodtagere.
 
Målet for borgeren er ordinært arbejde/uddannelse, hvor midlet er praktik, løntilskud og målrettede kurser. Derfor er det vigtigt du kan se dig selv i samspil med virksomheder, a-kasser, uddannelses institutioner og borgere.
Det betyder også at den enkelte medarbejder skal kunne kombinere opfølgningssamtaler med de virksomhedsrettede aktiviteter. 
 
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte: 
  • Motiverende samtaler med fokus på den jobrettede indsats.
  • Helhedsorienterede opfølgningssamtaler.
  • Administration og registrering af indsatsen i jobcentrets it-systemer.
  • Virksomhedsrettet indsats 
Om dig
  • Din baggrund kan være socialfaglig, administrativ, pædagogisk, lærer eller socialrådgiver uddannet.
  • Du har gå på mod og kan skabe resultater gennem personlig indsats og stille krav om beskæftigelse uanset borgerens baggrund.
  • Du har fokus på arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov i opgaveløsningen og mestrer redskaberne i den jobrettede samtale.
  • Er god til at arbejde sammen på tværs af fagligheder og opgaver omkring borgerne og virksomheder.
  • Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du er god til skriftlig, mundtlig kommunikation og har gode it kompetencer.
  • Du har lyst til den virksomhedsrettede indsats i forhold borgere og virksomheder. 
Vi tilbyder
  • En god arbejdsplads med klare værdier og mål.
  • Høj faglighed.
  • Flekstidsordning.
  • Positive og engagerede kolleger.
     
Løn efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Lise Würsching på mail lmll@varde.dk eller på tlf. 29323667.
 
Ansøgningsfrist 14.06.2020 kl. 23:59
 
Ansættelsessamtaler holdes den 22. juni 2020




 
 
 
 
 

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.