Et stærkt serviceteam mangler en ny kollega – er det dig?

Ansøgningsfrist: 
25-06-2021
Vi har brug for en servicemindet, glad, omstillingsparat, imødekommende og fleksibel kollega, som sammen med os kan støtte kommunens borgere i at gebærde sig i det digitale Danmark.

Borgerservice er borgernes eneste indgang til et personligt møde med det offentlige og det betyder, at vi, der er i Borgerservice, skal være parat til at hjælpe borgerne med at finde svar på stort set alle spørgsmål der vedrører det offentlige.

Borgerservice består af 30 medarbejdere, som løser en lang række opgaver for kommunens borgere, afdelingen er opdelt i to teams, et front- og et back-team. Det er i front vi har brug for en ny kollega.

I front er de primære opgaver hjælp til betjening af offentlige digitale services, vielser, telefonbetjening, pas og kørekort. Borgerbetjeningen udføres både i vores lokale på Borgercenter Varde og en dag ugentligt på vores 4 decentrale kontorer i hhv. Ølgod, Nr. Nebel, Outrup og Oksbøl.

Vi forventer, at du
  • gør mødet med kommunen til en god oplevelse
  • har lysten og viljen til at yde en god service overfor de borgere der kommer hos os
  • nyder en travl hverdag og formår at bevare overblikket
  • har lyst til at sætte dig ind i de lovområder, som vi anvender i Borgerservice

Hvis du kan nikke til ovenstående og synes jobbet lyder som noget for dig, er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Den faste månedsløn vil afspejle dine kvalifikationer.
 
Vi forventer du kan starte den 1. september 2021.

Varde Kommune er en værdibaseret organisation, som tager udgangspunkt i værdierne: Ordentlig, Værdiskabende og Stærk.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fagkoordinator Lone T. Christensen på tlf. 2258 8004.

Ansøgningsfrist er den 25. juni klokken 12 og vi forventer at afholde samtaler i uge 26.
 

Hver dag går Varde Kommunes 4000 dygtige og ihærdige medarbejdere på arbejde for vores borgere og erhvervsliv. I Danmarks vestligste kommune arbejder vi som et hold og bruger vores faglighed, menneskelighed og energi til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og kommunens gæster. Vi tør udfordre vanetænkning og tænke langsigtet. Og så får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Vil du være en del af holdet, så kom og vær med!