Center for Sundhedsfremme søger sundhedsfaglig medarbejder til forebyggende hjemmebesøg

Ansøgningsfrist: 
16-08-2020
Da vores kollega har valgt at gå på efterløn, søger vi en medarbejder til forebyggende hjemmebesøg 30 timer ugentlig pr. 1. oktober 2020.
 
Kerneopgaven i Center for Sundhedsfremme
Kerneopgaven er, at vi — i samspil med borgeren — finder ressourcer til at skabe forandring. Målet er, at den enkelte borger bliver i stand til at mestre de udfordringer, som opleves i livet — både fysisk, psykisk og socialt.
 
Du er sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
 
Besøg tilbydes borgere, som er:
  • 65+, hvor livssituationen har ændret sig. Borger kan være blevet alene eller tilflyttet Varde Kommune.
  • 70 år og bor alene
  • 75 år
  • 80 år
  • 82 år og opefter

Generelt
  • Høj faglighed, løbende udvikling og kvalitetssikring af vores tilbud
  • Faglig sparring med kollegaer i eget team
  • Tværfaglig sparring og samarbejde på tværs af hele huset
 
Center for Sundhedsfremme tilbyder en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og har et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.

Du vil indgå i et team med 2 andre konsulenter på området for forebyggende hjemmebesøg og 5 konsulenter på demensområdet.
 
Arbejdstiderne er primært inden for almindelig arbejdstid. Der kan være enkelte aften- og weekendopgaver.
 
Ved kørsel i egen bil ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler.
 
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og reglerne omkring ny løn.
 
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være modtaget senest søndag 16. august kl. 20.
Der holdes samtaler fredag den 21. august.
 
Der kan først forventes svar efter ansættelsesprocessen – det vil sige i uge 36.

Ansøgningen sendes elektronisk.
 
Ønsker du at høre mere til stillingen?
Vores konsulent til forebyggende hjemmebesøg, Minna Grunnet, fortæller mere om stillingen i en video, som du kan se på YouTube via dette link: https://youtu.be/elhQcic0BZI
Har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til Center for Sundhedsfremme på tlf. 79 94 60 60.
 
Yderligere oplysninger om Center for Sundhedsfremme kan findes på www.vardekommune.dk/sundhedsfremme/


Du kan se lidt billeder fra vores center her: http://www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/om-os/her-finder-du-os.aspx

Varde Kommune har røgfri arbejdstid.