Carolineparken søger nye kollegaer til dagvagt eller blandet vagter – du har selv indflydelse på hvordan du kan arbejde

Ansøgningsfrist: 
12-07-2021

Carolineparken har to medarbejdere som stopper – den ene går på pension og den anden skal videreuddanne sig. Derfor ønsker vi nye kollegaer til plejecentret Carolineparken.

Plejecentret er en del af Ældreområde vest og har 55 plejeboliger fordelt på 4 afdelinger.

Så har du ambitioner om et aktivt og positivt arbejdsliv? Samt ønsker du at være med til, at skabe de bedst mulige betingelser for vores beboere på Carolineparken, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi søger pr. 1. august eller snarest muligt, en engageret SSA/SSH på 32 timer pr. uge med weekendvagter efter aftale.
  
Vi forventer, at du med din personlighed og faglighed bidrager med dit perspektiv på beboerne, og at du bidrager til den fælles udvikling, ligesom du bidrager til fælles arbejdsglæde og trivsel.  
 
Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at præge funktioner og opgaver i hverdagen, og hvor du sammen med dit team, selvstændigt tilrettelægger dagens opgaver  
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, der favner komplekse borgere med mange forskellige   behov
  • Engagerede kollegaer og ledere
  • En arbejdsplads med mulighed for udvikling og faglig sparring
  • Tæt samarbejde med vores 2 sygeplejersker
  • Tæt samarbejde med vores terapeuter
  • Plejecenteret har plejehjemslæge.

Vi forventer:
  • At du besidder humor, smil og godt humør
  • At du trives i en hverdag, med mange bolde i luften
  • At du kan samarbejde, men samtidigt træffe en selvstændig beslutning
  • Du er i stand til, at have travlt i samarbejde med dine kollegaer, uden at beboerne oplever ringere kvalitet i plejen
  • Du mestrer dialog og ordentlighed
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og stabil
  • At du kan varetage den sundhedsfaglige dokumentation efter aftalte principper

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
 
Ansøgning sendes online og der er ansøgningsfrist onsdag d. 12.juli 2021.
Samtaler afholdes løbende.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til planlægger Jane Bjerrum på telefon 7994 7401/ 40491561 eller teamleder Birgitte Conradsen på telefon 2027 3659.
 
 

Hver dag går Varde Kommunes 4000 dygtige og ihærdige medarbejdere på arbejde for vores borgere og erhvervsliv. I Danmarks vestligste kommune arbejder vi som et hold og bruger vores faglighed, menneskelighed og energi til at skabe værdi for mennesker, virksomheder og kommunens gæster. Vi tør udfordre vanetænkning og tænke langsigtet. Og så får vi tingene fra hånden, når arbejdet skal gøres. Vil du være en del af holdet, så kom og vær med!