Kom til kommune-banko og fællesspisning
Bliv klar til valget. Tag til banko og fællesspisning på Rådhuset onsdag den 22. oktober klokken 17:30 og bliv klædt på til det kommende kommunalvalg.
“Hvor stort er budgettet i Varde Kommune?”
“Hvor mange sidder egentlig i Byrådet?”
Det er spørgsmål som disse kombineret med paratviden om vores lokalområder, som er temaerne for aftenen.
Du skal hverken være ekspert eller politiker for at deltage. Du skal blot være interesseret i at blive klogere på kommunen, du bor i, og hvorfor det kommende valg får betydning for, hvordan dit lokalområde udvikler sig.
Du får desuden mulighed for en uformel dialog med nogle af de lokale kandidater til valget i november. De er klar til at tale om de spørgsmål, som fylder hos dig.
- Onsdag den 22. oktober
- Varde Rådhus på Bytoften 2, 6800 Varde
- Tilmelding påkrævet pga. begrænset antal pladser
Kommunebanko er arrangeret af:
Varde Kommune og Det Boligsociale Team.