Spil Dansk 2018

Spil Dansk i Varde Kommune i uge 44


Velkommen til Spil Dansk-ugen i Varde Kommune !

Se glimt fra Spil Dansk 2018:

Årets program 2018

Hele ugen:

Dance Company Twenty's hold danser hele ugen til dansk musik.

Danmarks Fællessang
Over 700 skoler, institutioner og arbejdspladser deltager i Danmarks Fællessang.
Fra Varde Kommune deltager Agerbæk Skole, Thorstrup Skole, Outrup Skole og Næsbjerg Skole.

Mandag d. 29. oktober

Morgensang på Rådhuset
Brorsonskolens Kor synger for ved morgensang på Rådhuset.
Alle er velkomne til at kigge forbi og synge med.
Mandag d. 29. oktober kl. 8.30 på Rådhuset, Bytoften
Arrangør: Spil Dansk Styregruppen

International Bamsedag spiller dansk.
Historiefortælling og musikoplevelse for børn 0-3 og 4-6 årige. 
Mandag d. 29. oktober
Ølgod Bibliotek, Vestergade 5, Ølgod
Arrangør: Ølgod Bibliotek

Syng Dansk Aften
Mandskoret Zelo synger for ved hyggelig Spil Dansk aften med fællessang.
Mandag d. 29. oktober kl. 19.00 på Plejecenter Poghøj, Oksbøl.
Arrangør: Mandskoret Zelo

Zenobia
Koncerten med Zenobia er udsolgt. Du kan stadig bestille billetter, og vil så komme på vores venteliste.
Såfremt vi får afbud, vil vi tilbyde ledige pladser til ventelisten efter først til mølle princippet.

Trioen Zenobia er veletablerede fortolkere af den danske sang-, salme- og visetradition. 
Trioens koncerter er musikalske oplevelser bundet sammen af fortællinger om sangene, refleksioner om at leve et liv i nutiden med et soundtrack af gamle ord og toner samt om balancen mellem fornyelse og bevarelse.
Zenobias repertoire tager udgangspunkt i sange fra den danske højskoletradition, fra vores fælles folkemusikarv og fra vores salmebøger, men rummer også bud på at videreføre den tradition med nye sange og melodier.
Koncerten indledes med indslag fra Musikalsk Grundkursus Esbjerg
Louise Støjberg, sang.
Mette Kathrine Jensen Stærk, harmonika.
Charlotte Støjberg, klaver.
Mandag d. 29. oktober kl. 19.30 i Støberiet, Stålværket.
Arrangør: Spil Dansk Styregruppen.

Tirsdag d. 30. oktober

Julekor synger dansk
I anledning af Spil Dansk ugen holder vi koncert og fællessang med danske sange og musik. Julekoret under ledelse af Mikael Haaning er med denne aften. 
Der bydes på kaffe i sognehuset bagefter. 
Tirsdag d. 30. oktober kl. 19. Aal kirke, Kirkegade 40A, Oksbøl
Arrangør: Aal Kirke
    
Fællessang med Jacob Tybjerg
Smør stemmebåndene og kom med til en dejlig aften med klaver og fællessang.
Jacob Tybjerg akkompagnerer på klaveret, når vi sammen synger et godt udvalg fra vores alle sammens fælles kulturarv Højskolesangbogen.
Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.
Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, Varde
Arrangør: Varde Bibliotek

Syng med fra Højskolesangbogen
Forhåndværende borgmester Gylling Haahr begrunder og vælger sange fra den danske sangskat i Højskolesangbogen og synger for til akkompagnement af Ilsa Vad på klaver. 
Der vil blive serveret et glas vin i pausen. Entre: 40,- kr.
Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.00 i Janus bygningen, Lærkevej 25, Tistrup
Arrangør: Janus Vestjyllands Kunstmuseum

Spil Dansk koncert
Med elever fra Musik & Billedskolen, Varde Blæseorkester, Sct. Jacobi Kirkes kor og organist Christian Blom Hansen. 
Tirsdag d. 30. oktober kl. 19.30 Sct. Jacobi Kirke, Torvet 13, Varde
Arrangør: Sct. Jacobi Kirke og Musik & Billedskolen

Onsdag d. 31. oktober

Skrallebang
Koncert på Ølgod Aktivitetscenter med børn fra Børnehaven Skovbrynet.
Lukket arrangement
Tirsdag d. 30. oktober
Arrangør: Spil Dansk Styregruppen

Halloween i det gamle Varde Sommerland
Er du til gys og uhygge så tag en tur forbi det gamle Varde Sommerland til halloweenaften. 
Her er højtlæsning af uhyggelige historier for familiens yngre medlemmer, mørkevandringer, uhyggelig musik, bål og varm kakao.  (Læs mere)
Onsdag d. 31 oktober kl. 18-20
Arrangør NaturKulturVarde, Sommerlandslauget, Varde Park Løb, Ungerådet, Varde Bibliotek og Musik & Billedskolen

Torsdag d. 1. november

Pigen med Paraplyen
Koncert med Julie Wieland og band for dagtilbud i Varde Kommune.
Lukket arrangement
Torsdag d. 1. november i Smedeværkstedet, Stålværket
Arrangør: spil Dansk Styregruppen

“Så syng da Danmark”
Fællessang v/Karina Holgersen, Grindsted
I forbindelse med vores arrangement “Åben Skole” er der fællessang v/Karina Holgersen (musiker fra Grindsted). Alle elever og ansatte, der har lyst til at være med, synger danske fællessange sammen. Der kan købes kaffe/kage fra kl. 14.40.
Arrangementet foregår i skolens gymnastiksal – indgang i skolegården.
Torsdag d. 1. november kl. 15. Skovlund Friskole, Svinget 5, Skovlund
Arrangør: Skovlund Friskole    

Syng dansk koncert
I anledning af Spil Dansk ugen holder vi koncert med danske sange og musik. 
Torsdag d. 1. november 2018, kl. 19. Oksby kirke, Kirkevej 2, Blåvand
Arrangør: Oksby Kirke

Koncert
Karina Holgersen underholder en times tid i gymnastiksalen på Skovlund Friskole til “Åben Skole”. Karina har levet af at synge og spille siden sin studentereksamen i 1987. Hun er ansat som kirkesanger ved Grindsted Kirke, har et kor, giver koncerter med sine to voksne sønner, morgensang på biblioteket, børneunderholdning osv. Karina har mange års erfaring med at spille til private sammenkomster, fødselsdage, bryllupper, receptioner m.v. 
“Der er mange muligheder i musikken, og det interesserer mig meget, hvad musikken kan gøre for mennesker både i glæde og sorg” - Karina.
Torsdag d. 1. november 2018 kl. 18.45. Skovlund Friskole, Svinget 5, Skovlund
Arrangør: Skovlund Friskole    

Fredag d. 2. november

Spil Dansk i Medborgerhuset
Søren Storm, violin og Lasse Toft Eriksen, klaver, underholder med populær dansk musik, og inviterer til fællessang.
Fredag d. 2. november kl. 11 i Medborgerhuset, Storegade 57, Varde
Arrangør: Spil Dansk Styregruppen

Koncert og Syng Med
Blåvandshuk Skoles Mini- og Skolekor synger danske sange og inviterer til fællessang med forældre, bedsteforældre, søskende mv. Medbring gerne kaffe selv.
Fredag d. 2. november kl. 16.00 i C-klyngen på Blåvandshuk Skole. Oksbøl
Arrangør: Blåvandshuk Skole
    
Musikalsk Fredagsbar - syng med på danske hits
Det er første fredagsbar i år i Kulturdagene. Vi synger gamle hits, fra populære danske sangskrivere, sammen med NC, som tager sin guitar med. Oplev stemningen på Ølgod Bryghus.
Fredag. d. 2. november 2018, kl. 16.30 Ølgod Bryghus, Tværgade 7, Ølgod
Arrangør: Kulturhuset i Ølgod. 

Lørdag d. 3. november

Teaterforestillingen Lille Peter Edderkop
Stjernekufferten opfører den musikalske forestilling om Lille Peter Edderkop, bygget op omkring Knud Pheiffers originale tekst på 10 vers om den lille edderkop, der i medgang og modgang altid kravler op igen. For børn i alderen 1½-5 år.  
Entré 20 kr. 
Lørdag d. 3. november kl. 11-11.45 
Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Arrangør: Varde Bibliotek

Spil Dansk ugens styregruppe:
Christian Blom Hansen (Varde Kirke)
Alice Ravn Skibsted (Varde Bibliotek)
Tanja Espersen (Varde Bibliotek)
Signe Sørensen (Kultur og Fritid)
Lisbeth Kodal (folkeskolerne)
Hanne Grønlund (Musik & Billedskolen)