Natur

Varde Kommune har en unik natur med store og små værdifulde naturområder, som er hjemsted for dyr og planter.

Se mere om naturen i Varde Kommune på siden "Ud i naturen".

 

Naturbeskyttelse

Hvis du har natur på din grund, fx hede, mose eller søer, så kan den være beskyttet. Det betyder, at du ikke må forandre områderne. Det betyder at du ikke uden videre, må bygge, grave, dræne eller lave andre forandringer af områderne. 

Den hidtidige landbrugsdrift af arealer må fortsætte, men ikke intensiveres.

Du kan ansøge om dispensation til at foretage ændringer på områder, der er beskyttet natur.

Læs mere om naturbeskyttelse

Naturbeskyttelse (§ 3)

Naturbeskyttede arealer

Enge, moser, heder, overdrev, søer, strandenge og vandløb er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. I daglig tale kaldes de beskyttede naturtyper ofte ”§ 3-områder”. Loven har til formål at beskytte disse naturtyper mod indgreb som tilplantning, opgravning, opfyldning mv.

Søer og vandhuller

er beskyttede, hvis de har et naturligt plante- og dyreliv og et areal på mindst 100 kvm.

Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe er beskyttede, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 kvm. Det gælder også, hvis der er flere ejere. Mindre moser er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. I byzone og sommerhusområder gælder særlige regler.

Vandløb 

Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, og en stor del af dem er også omfattet af naturbeskyttelsesloven.  

Varde Kommune har foretaget en vejledende kortlægning af de områder, som er omfattet af lovens bestemmelser. Kortlægningen er udgangspunkt for kommunens administration af Naturbeskyttelseslovens § 3. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er vist på hjemmesiden, da et areal kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelsen. 

På Danmarks Miljøportal kan du se, om du har et beskyttet areal på din ejendom og på Miljø og fødevareministeriets hjemmeside kan du finde vejledning om § 3-bestemmelserne og oplysninger om de enkelte beskyttede naturtyper og om plejen af dem.

Du kan søge dispensation til at ændre beskyttet natur

Tilstanden af beskyttet natur må som udgangspunkt ikke ændres, men den hidtidige drift af arealet kan fortsætte. Man må således ikke omlægge, dræne eller tilplante arealet, ligesom man ikke må benytte sprøjtemidler og gødning, hvis det ikke tidligere er brugt der. Forbuddet gælder også for etablering eller opfyldninger af vandhuller.

Hvis man ønsker at ændre tilstanden af et beskyttet naturareal, skal man forinden søge om dispensation hos kommunen.

Her finder du ansøgningsskemaet

 

Beskyttelseslinjer

Beskyttelseslinjer

Kyster, søer, åer, fortidsminder, skove og kirker er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer.

Det overordnede formål med bygge- og beskyttelseslinjerne er at sikre de landskabelige og kulturhistoriske værdier, deriblandt:

  • Sikre områder mod bebyggelser, tilplantning og terrænændringer mv. 
  • Sikre levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv 
  • Sikre de arkæologiske lag 
  • Sikre kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m. 
  • Sikre kystområderne for indgreb og forhindre risiko for øget sandflugt

 

Du kan læse mere om byggelinjerne på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside her  

Skilte i det åbne land

Skilte i det åbne land

Varde Kommune har udarbejdet en vejledende pjece indeholdende retningslinjerne for opsætning af skilte i det åbne land efter naturbeskyttelsesloven og vejloven.

Du kan læse pjecen her

Hvordan laver jeg et godt vandhul - ansøgningsskema

Det er en god idé at lave et vandhul

Vandhuller er med til at skabe variation i landskabet og skabe levesteder for padder, fugle, pattedyr, insekter, vandplanter m.fl. Ud over at glæde naturen bliver et vandhul på ejendommen ofte til stor glæde for ejeren.

Både oprensning og nyetablering af vandhuller kræver en tilladelse fra kommunen. Ansøgningsskema ligger i selvbetjeningsbjælken øverst på siden. Visse steder med værdifuld natur kan der ikke gives tilladelse til at grave vandhuller, men som regel kan lodsejer og kommunen i fællesskab finde frem til en placering, der ikke volder problemer.

I folderen Gode råd om anlæg og pleje af søer kan du læse om, hvordan man bedst anlægger en sø. Du kan også få folderen fra kommunen, Naturcenteret.

Her finder du et ansøgningsskema, hvis du vil søge om at grave en sø.

Naturkvalitetsplan

Naturkvalitetsplanen bygger på et omfattende feltarbejde og indeholder dels en statusbeskrivelse af alle kommunens § 3-beskyttede naturområder og dels en planlægning af den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne. Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980'erne er brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte naturområders fremtidige naturkvalitet, og en vurdering af, hvorvidt målsætningen er opfyldt.

Kommunens naturkvalitetsplan bygger på den naturkvalitetsplan, der indgik i det tidligere Ribe Amts Regionplan 2016. Indsamlingen af datamaterialet hertil forløb i perioden 1999 til 2004. Det vil sige, at de ældste data er temmelig gamle.

Naturen er ikke en statisk størrelse, men udvikler sig konstant - det kan både være i en positiv og negativ retning. De ældste data er derfor forældede, hvorfor det prioriteres højt at få gennemført en ajourføring af datagrundlaget. Varde Kommune har derfor i 2009 påbegyndt en revision af datagrundlaget, og det er målet, at der i løbet af en kortere årrække skal foreligge nye feltbeskrivelser af alle kommunens naturområder.

Naturkvalitetsplanen består af disse dele:

  • En sammenfattende redegørelse og tilhørende retningslinjer og målsætninger i kommuneplanen.
  • En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold og udbredelse i det tidligere Ribe Amt.
  • Fjorten rapporter med en beskrivelse af naturværdierne i de fem gamle kommuner, der nu udgør Varde Kommune.

De fem "kommunerapporter" indeholder en generel beskrivelse af naturforhold, herunder en vurdering af de enkelte naturområder, deres naturværdier og naturforbedringspotentiale. Derudover findes en vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge. På baggrund af disse beskrivelser og vurderinger er naturområderne målsat, og samtidig er der fastlagt hovedindsatsområder, hvor en øget indsats til naturforbedring har første prioritet.

I naturtyperapporten beskrives de naturtyper, der kendetegner det tidligere Ribe Amt. I rapporten findes en nærmere beskrivelse af de enkelte naturtypers udbredelse og deres naturindhold, ligesom status for bevaringstilstand og plejebehov er beskrevet.

Naturtyper i Ribe Amt

Tidligere Blåbjerg Kommune

Tidligere Blåvandshuk Kommune

Tidligere Helle Kommune

Tidligere Varde Kommune

Tidligere Ølgod Kommune

Bjørneklo

Varde Kommunes Byråd har i foråret 2012 vedtaget en plan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Det sker på baggrund af et ønsket om, at kæmpe-bjørneklo skal udryddes fra de offentlige og private areal i Varde kommune, inden for en kort årrække.

Kæmpe-bjørneklo er en invasiv plante som breder sig voldsomt og udkonkurrerer de naturligt hjemmehørende arter. Hver kæmpebjørneklo sætter et meget stort antal frø.

Derfor er det vigtigt at bekæmpe planten inden den når at komme i blomst. Den er meget hurtigvoksende og vækstkraftig, derfor er én årlig bekæmpelse ikke nok. Ofte er en bekæmpelse af bjørnekloen noget der skal ske over flerårig periode, da frøene kan bevare spireevnen i jorden i op til 10 år. Planten er giftig for mennesker, idet hvis man får plantens saft på bar hud og huden udsættes for almindeligt sollys, kan give kraftige forbrændinger.

Det er derfor vigtigt at vi alle bekæmper planten, hvor vi møder den – og at vi gør det på den rigtige måde.

Håndhævelse

I følge indsatsplanen skal alle kæmpe-bjørneklo bestande være bekæmpet første gang inden den 1. juni og igen inden den 15. august. Manglende bekæmpelse vil medføre påbud fra Varde Kommune til lodsejer. Overholdes påbuddet ikke kan Varde Kommune foretage bekæmpelsen. Lodsejer vil herefter få en bøde svarende til de anslående udgifter til bekæmpelsen, dog minimum 5000,- kr.

Læs mere her:

Bekæmpelsesmetoder

Bjørneklo - beskrivelse

Forvekslingsmuligheder

Indsatsplanen

Kort
Se kort med registreringer nedenfor.

Kæmpe-bjørneklo kan sprede sig langs vandløb og med frø via vind og vandløb så der kan være du finder forekomster af kæmpe-bjørneklo andre steder end lige vist på kortet. Så hvis du ser Kæmpe-bjørneklo i kommunen, vil vi meget gerne have besked.

 Ansvarlig for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo er Henrik A. Nonnegård, Landskabsarkitekt, Naturcentreret Varde Kommune Du er velkommen til at enten ringe på telefon 79947427 eller sende en mail til heab@varde.dk med overskrift ”Bjørneklo”.

Vis stort kort

Det kan være en hjælp at udskrive kortet og tage det med ud, når du skal finde kæmpe-bjørnekloerne.

Natura2000

Natura 2000 er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv.

Se mere om Natura 2000 hos Miljø- og Fødevareministeriet her

Hvert Natura 2000-område er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Der skal tages særligt hensyn til disse arter og naturtyper, når der planlægges projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område.

 

PLANLÆGNING FOR NATURA 2000-OMRÅDERNE

Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder overordnede Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder (se ovenfor). Varde Kommune har udarbejdet Natura 2000-handleplaner som beskriver og prioriterer kommunens planlagte initiativer i beskyttelsesområderne i perioden 2016-2021.

Se Natura 2000-handleplanerne for Varde Kommune i planperioden 2016-2021 her:

Se kort med Natura 2000-områder her.

 

TILSKUD TIL NATURPLEJE I NATURA 2000-OMRÅDER

For at handleplanerne kan gennemføres, er der brug for en medvirken fra private lodsejere.

Lodsejere, som ejer jord indenfor et Natura 2000-område, har mulighed  for at opnå støtte til naturpleje gennem forskellige tilskudsordninger. Støttepuljerne administreres gennem Natur Erhvervsstyrelsen.

Læs mere om tilskudsmulighederne her


SÆRLIGE REGLER I NATURA 2000

Der gælder særlige regler for Natura 2000-områderne. Dette gælder både for aktiviteter inden for områderne og for aktiviteter uden for områderne, der kan påvirke arter og naturtyper i Natura 2000-området.

 

ANMELDEORDNINGEN

En række indgreb, der normalt ikke kræver tilladelse efter lovgivningen, skal anmeldes til kommunen 4 uger før de sættes i værk.

Anmeldeordningen er blevet lavet fordi kommunen skal have mulighed for at vurdere, om en påtænkt driftsændring eller aktivitet kan påvirke de arter og naturtyper negativt, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Kommunen skal inden 4 uger træffe afgørelse, hvis kommunen ønsker at vurdere den anmeldte aktivitet nærmere. Hvis kommunen ikke træffer afgørelse inden 4 uger, kan aktiviteten sættes i værk. Dette gælder dog kun aktiviteter der ikke kræver tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning.

Følgende aktiviteter og driftsændringer i Natura 2000 skal anmeldes:

  • Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder.
  • Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov.
  • Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i naturbeskyttelseslovens § 3.
  • Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter naturbeskyttelseslovens §3.
  • Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
  • Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.
  • Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
  • Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
  • Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet.
  • Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning.
  • Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
  • Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).

 

PROJEKTER OG PLANER, DER KAN PÅVIRKE ET NATURA 2000-OMRÅDE

Skal du som lodsejer foretage dig noget i eller i nærheden af et Natura 2000-område, som kræver tilladelse eller dispensation fra f.eks. planloven, miljøbeskyttelsesloven eller naturbeskyttelsesloven, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler.

Der skal som hidtil søges om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. uanset om aktiviteten foregår i eller udenfor Natura 2000-områder, hvis dette er krævet efter lovgivningen.

Kommunen vurderer herefter, om det, der søges om, kan påvirke de arter og naturtyper, et Natura 2000-område er udpeget for. Såfremt aktiviteten ikke kan afvises at påvirke Natura 2000-området, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering for, hvordan det ansøgte påvirker naturen og arter. Konsekvensvurderingen skal udføres lige meget om aktiviteten foregår i eller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder.

Hvis kommunen konkluderer, at det ansøgte vil påvirke Natura 2000-området væsentligt i negativ retning, kan der kun undtagelsesvist gives tilladelse til det ansøgte.

 

BESKYTTEDE BILAG IV-ARTER

Beskyttede dyr og planter - bilag 4-arter På EF-habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter". Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Det betyder, at du skal tage særligt hensyn, hvis du planlægger projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. Kontakt Team Natur & Park.

Du kan læse mere om hvilke arter, du skal passe på og hvordan du passer på dem på Naturstyrelsens hjemmeside, klik her

BESKYTTEDE DYR OG PLANTER I VARDE KOMMUNE
I Varde Kommune er der kendskab til følgende bilag IV- arter.

  • Birkemus 
    Birkemus er inden for de seneste år registreret i Varde Ådal øst for Varde, ved Stavskær og i nærheden af Filsø. Arten er svær at registrere og det er sandsynligt, at den findes fleres steder i kommunen 
  • Snæbel 
    Fisken Snæbel er lever i Sneum Å og Varde Å
  • Løgfrø 
    Løgfrø er i Varde Kommune kun fundet på en lokalitet ved Ho. Men den er også vanskelig at registrere og kan måske findes flere steder. 
  • Strandtudse 
    Strandtudsen er kendt fra en række lokaliteter langs Ho Bugt og Vesterhavskysten. Blandt andet Skallingen og Langli huser pæne bestande. 
  • Markfirben 
    Markfirben findes langs Vesterhavskysten og det er sandsynligt, at den også findes på flere indlandslokaliteter i kommunen. 
  • Grøn Kølleguldsmed
    Grøn Kølleguldsmed har tidligere forekommet flere steder langs Varde Å, men er ikke fundet i nyere tid. Arten er i øjeblikket i spredning, og det er sandsynligt, at den vil genindvandre til Varde Kommune.
  • Bred Vandkalv
    Bred Vandkalv er senest fundet i 1991 i Strib Sø ved Vejers. Arten blev forgæves eftersøgt på lokaliteten i 2004. 
  • Spidssnudet frø
    Spidssnudet frø er udbredt i hele Varde Kommune.
  • Odder 
    Odder findes i mange af kommunens vandløb og vådområder. Småflagermus Der findes flere arter af småflagermus i Varde Kommune, blandt andet Vandflagermus, Brunflagermus og Sydflagermus. 
  • Vandranke 
    Vandranke forekommer i Gødelen og sandsynligvis i flere tilløb til Gødelen. 
  • Liden Najade
    Filsø er et af de få tidligere voksesteder for arten. Men den er ikke blevet fundet her siden 1947.

Fredninger

Der ca. 25 kendelsesfredede områder i Varde i Varde Kommune. Fredningerne er lavet for at sikre særligt værdifulde geologiske, biologiske, kulturhistoriske og/eller rekreative områder.

Klik her, hvor du kan se, om der er fredede arealer på din ejendom


DISPENSATION FRA FREDNINGER

Har man arealer inden for en fredning, skal man være opmærksom på, at ændringer i f.eks. arealernes drift, byggeri m.m. kan kræve dispensation fra fredningen.

Ansøgning om dispensation skal sendes til fredningsnævnet for det pågældende område.

Der findes ikke særlige ansøgningsskemaer.

Adressen på fredningsnævnet, der omfatter Varde Kommune:  

Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del 
Retten i Kolding 
Domhusgade 24 
6000 Kolding


TILSYN MED FREDEDE OMRÅDER

Kommunerne fører tilsyn med, at fredningsbestemmelser bliver overholdt på alle fredede arealer, der ikke er ejet af staten.

Miljøministeriet fører tilsyn med egne arealer.