Middelalderfestival

Varde fylder 575 år som købstad. Det markeres med en middelalderfestival fra torsdag den 31. august til søndag den 3. september 2017.

I 1442 bekræftede kong Christoffer af Bayern Varde Bys købstadsrettigheder, det er i år 575 år siden. Byen er ganske vist ældre, men året 1442 markerer på mange måder et vigtigt skel i byens historie.

Købstadsjubilæet skal naturligvis markeres. Fejringen foregår i dagene 31. august - 3. september med ”middelalder” som tema.

Middelalderen har inspireret til et væld af spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien. Torsdag og fredag foregår i Varde midtby, hvor temaet frit fortolkes af kommunens kulturinstitutioner og byens foreninger. Den autentiske middelalderstemning kan du opleve lørdag og søndag blandt riddere og middelalderfolk på markedspladsen ved Varde Å. 

Se hele programmet her.