KRAP - kompetenceudvikling af personalet

Når et menneske er udfordret af demens, rammer det ikke ”kun” personen men også de mennesker, der er omkring den demente.

Det er af største vigtighed, at medarbejderne har viden og redskaber til at støtte både den demente og de pårørende. Derfor sendes der i perioden 2018 til 2020 400 medarbejdere på sundheds- og ældreområdet i Varde Kommune på kursus i KRAP.

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuserende, Anerkende Pædagogik.

Formålet med kompetenceløftet er at støtte de medarbejdere, der til dagligt arbejder med demente borgere og deres pårørende, til i større grad at have fokus på borgernes ressourcer, samt have en anerkendende tilgang i deres arbejde. Dette for at kunne hjælpe borgere med demens til en bedre hverdag med øget trivsel samt livskvalitet