Kom godt videre med arbejde og uddannelse (under 25 år)

Er du under 25 år og endnu ikke i gang med en uddannelse eller i arbejde, så er du omfattet af Varde Kommunes kommunale ungeindsats (KUI).

Vi koordinerer indsatsen på tværs af afdelinger og hjælper dig godt videre.

Som en del af Varde Kommunes ungeindsats har du ret til at få udarbejdet en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er tilpasset dig og skal hjælpe til, at du kommer godt videre med arbejde eller uddannelse. Er du af forskellige grunde ikke klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i ufaglært arbejde, er der mulighed for at blive optaget på Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Har du desuden kontakt til en eller flere afdelinger i Varde Kommune, har du mulighed for at få en gennemgående kontaktperson, som guider til den rigtige hjælp. Der kan være tilfælde, hvor der er brug for flere handleplaner, og her koordinere kontaktpersonen planerne sammen med dig og hjælper dig med ”at finde vej” i det kommunale system.

Herunder kan du læse mere om den individuelle uddannelsesplan, den gennemgående kontaktperson og FGU. Du kan også kontakte Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Varde) for at høre mere om dine muligheder for støtte og vejledning (se kontaktoplysninger til højre)

Er du over 25 år og hverken har en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse kan du se her om du har ret til uddannelseshjælp.

Varde Kommunes ungeindsats

Elementer i indsatsen

Pil ned ikon

 

Uddannelsesplan

”Min Plan” er én samlet plan for, hvordan du kommer godt videre, og er omdrejningspunktet for dit forløb henimod en afsluttet uddannelse eller beskæftigelse.

Planen udarbejder vi i fællesskab, og du støttes og guides undervejs til at gøre planen til virkelighed. Den er fleksibel og kan justeres i takt med, at du får nye erfaringer, ønsker og behov, så den hele tiden tager udgangspunkt i dine drømme og tanker om vejen til at indfri disse drømme.

 

Forberedende Grunduddannelse

Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en ny forberedende uddannelse til unge under 25 år, der har brug for færdigheder, afklaring og/eller motivation for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller få et arbejde. Med inddragelse af dine ønsker og interesser kan Ungdommens Uddannelsesvejledning henvise dig til FGU.

Hvis du er i arbejde eller på anden måde selvforsørgende, men mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, har du ret til at blive målgruppevurderet til FGU, hvis du ønsker det. Det er altså ikke en forudsætning, at man siger sit arbejde op for at kunne komme i betragtning.

 

Gennemgående kontaktperson

Du kan få tilbudt en kontaktperson, hvis du har kontakt til en eller flere afdelinger i Varde Kommune og ikke er godt i gang med en uddannelse eller arbejde.

Kontaktpersonen kan hjælpe dig med at koordinere og guide i forhold til at få den rigtige hjælp.

At kontaktpersonen er gennemgående betyder, at kontaktpersonen i en periode hjælper dig med at komme godt videre – særligt ved overgange mellem fx skole og ungdomsuddannelse eller arbejde.

Den gennemgående kontaktperson kan blandt andet:

  • følge og støtte dig frem mod fastholdelse i uddannelse eller arbejde.
  • hjælpe med at samle trådene og guide.
  • koordinere på tværs af indsatser og handleplaner.
  • støtte dig i at finde og fastholde uddannelsesmål eller et arbejde.
  • støtte dig i at lave jobansøgninger, CV mv.

Det er Varde Kommune, der vurderer, om der kan være brug for en gennemgående kontaktperson. Du inddrages selvfølgelig i valget af den konkrete person.

Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der koordinerer tildelingen af en gennemgående kontaktperson.

 

Virksomhedspraktik

Der koordineres en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik.

Læs mere om Varde Kommunes sammenhængende ungeindsats.