Teknisk servicemedarbejder søges til Blåvandshuk og Janderup Skole

Ansøgningsfrist: 
22-03-2019
Vi søger en teknisk servicemedarbejder pr. 1. maj.

Blåvandshuk Skole er en overbygningsskole med Janderup filialskole. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside www.blaavandshukskole.dk og www.janderupskole.dk.

Arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et lille team, som selvstændigt sørger for opgaver vedr. den daglige drift og vedligeholdelse af skolens bygninger samt børnehaver og SFO’er. Arbejdet omfatter bl.a. små håndværksmæssige opgaver, udskiftning af lyskilder, opsætning og flytning af inventar og vedligeholdelse af udearealer.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Vi forventer, at du:
  • Har teknisk snilde og gerne en håndværksmæssig uddannelse,
  • Er positiv og kan se muligheder i jobbet,
  • Kan koordinere og holde mange bolde i luften,
  • Kan arbejde selvstændigt og har blik for de ting, der skal gøres både ude og inde,
  • Har kendskab til IT på brugerniveau,
  • Er imødekommende, serviceminded og glad for at omgås børn og voksne.
  • Er fleksibel mht. opgaver, arbejdstid og arbejdssted.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA.
Der vil blive indhentet børneattest.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til serviceleder Bo Sølbeck Sørensen på tlf. 3139 5150.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse. Sendes elektronisk senest den 22. marts kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. marts.