Sygeplejerske til Bo- og rehabiliteringscenter Lunden – Lundbo

Ansøgningsfrist: 
25-07-2019
Bo- og rehabiliteringscenter Lunden søger en sygeplejerske til vores varige botilbud, Lundbo. Stillingen er en fast stilling på 30 timer med opstart 1. september 2019
Arbejdstiden er væsentligst i dagtimerne i hverdagene.
 
Lunden er et specialiseret botilbud for yngre mennesker med erhvervet hjerneskade. Der er 2 boafdelinger med i alt 24 døgnpladser til personer med vedvarende behov for hjælp og vedligeholdende træning. En rehabiliteringsafdeling med 10 pladser til midlertidige rehabiliteringsophold.
Trænings- og aktivitetsafdelingen udbyder terapeutisk træning til husets beboere, samt aktivitets- og samværstilbud, §85 støtte (socialpædagogisk støtte) til visiterede borgere, samt vederlagsfri fysioterapi.
 
Lundbo:
Med udgangspunkt i en neuropsykologisk/pædagogisk tilgang arbejder vi med vedligeholdelse af de funktioner borgerne har opnået gennem en rehabiliterende indsats. Vi udvikler kompenserende strategier i forhold til enkeltes dysfunktioner med udgangspunkt i den enkeltes handleplaner og behov for pleje, nærvær, omsorg, træning og gode oplevelser.
 
Vi søger en sygeplejerske der er:
  • Interesseret i pleje af voksne med væsentlige fysiske handicaps
  • Positiv og åben overfor nye udfordringer
  • Vil skabe udvikling i tæt tværfagligt samarbejde med borgerne i centrum
  • Deltagende i opgaveløsningen, med fokus på fastholdelse og udvikling af sygeplejefaglige kompetencer
  • Koordinator på monofaglige møder indenfor det sygeplejefaglige område
  • Frontløber på dokumentation og FMK i KMD-Nexus
  • Sparringpartner til anden sygeplejekollega på Lunden
  • Erfaren eller har kendskab til det neurologiske speciale er en fordel, men ingen forudsætning
 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iflg. overenskomsten og efter principperne om Ny Løn.
 
Yderligere information
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte leder af Lundbo, Lone Borup Gregersen, pr mail: logr@varde.dk eller telefonisk på 7994 8745
 
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.lunden.vardekommune.dk.
 
På Lunden har vi røgfri arbejdstid.
 
Ansøgningsfrist: torsdag den 25. juli 2019 kl. 08.00.

Samtaler forventes afholdt mandag den 29. juli 2019 – kandidater til samtale vil få besked fredag den 26. juli.

Ansøgning og CV skal sendes elektronisk.
 
Søg stillingen