Social- og sundhedsassistentelever

Ansøgningsfrist: 
01-09-2019
Fra november 2019 søger Varde Kommune Social- og Sundhedsassistentelever.

Et spændende job, som hver dag byder på nye udfordringer og ansvar i tæt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent foregår i samarbejde mellem kommunen, Region Syddanmark og Social-og Sundhedsskolen og veksler mellem skoleforløb og praktik.

For at kunne søge, skal du medsende dokumentation på
  • At du har bestået eller er i gang med Grundforløb 2 på Social- og Sundhedsuddannelsen.
  • Realkompetencevurdering (RKV) fra en Social- og Sundhedsskole. Dette gælder også ansøgere med Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.
  • Gældende opholdstilladelse

Forventninger til ansøger
  • Du skal kunne tage udgangspunkt i det enkelte menneske med en omsorgsfuld, serviceminded og imødekommende adfærd.
  • Du skal kunne samarbejde, planlægge og koordinere din sygepleje professionelt.
  • Du skal kunne arbejde i teams, være selvstændig og gå til opgaverne med positiv energi.
  • Desuden lægger vi vægt på, at du er nysgerrig og kan reflektere over praksis.

Vi tilbyder
  • Et miljø, hvor eleverne prioriteres højt.
  • Struktur på uddannelsen, og hvor der er klare aftaler om elevforløb.
  • En praktikvejleder, en praktikansvarlig leder og en uddannelseskoordinator, som følger dig i forløbet.

Praktiske oplysninger
  • Ansøgningsfrist søndag d. 1. september 2019 kl. 24.00.
  • Ansættelsessamtalerne afholdes i mandag, tirsdag og torsdag i uge 38.
  • Besked angående elevplads gives onsdag i uge 39.
  • Medbring straffeattest til ansættelsessamtalen.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
  • Hvis du er over 25 år, har du evt. mulighed for at søge voksenelevløn. Ansøgningsskema til voksenelevløn, som vedhæftes din ansøgning ses her
  • For ansættelser fra november 2019 kan du evt. have mulighed for at blive voksenlærling. Se kriterier her Kontaktperson vedr. voksenlærlingeløn Merete Vammen Jacobsen mail: mevj@varde.dk   tlf: 79946326
  • Inspiration til din ansøgning, ses her
  • Ansøgningen sendes elektronisk

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseskoordinator i Varde Kommune
Winnie Bejder Jensen, mail: wije@varde.dk  Tlf: 30526792