Sct. Jacobi Skole søger 1 naturfagslærer til en fast stilling med mulighed for 1 ugentlig fridag!

Ansøgningsfrist: 
21-10-2019
Sct. Jacobi Skole søger 1 naturfagslærer til en fast stilling med mulighed for 1 ugentlig fridag!
 
Sct. Jacobi Skoles vision er: ”At vi sammen gør en forskel”, hvilket afspejler hverdagen på skolen. Vi løfter i fælles flok, og det er vi rigtig gode til.

Da en af vores dygtige lærere har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en uddannet lærer til vores udskoling (7.-9. klasse) med undervisningskompetence i fagene fysik/kemi, matematik, historie/samfundsfag og evt. andre fag.

Vi er en skole med 457 skønne børn, 60 engagerede og dygtige medarbejdere, en aktiv forældregruppe og skolebestyrelse. Hverdagen på skolen er præget af engagement, godt humør og et tæt og tillidsfuld samarbejde, idet vi mener: ”At sammen står vi stærkere”!

Vi er en moderne skole, som er opført i 2007 med flotte bygningsmæssige rammer og fantastiske udearealer.

Vi har stort fokus på klasserumsledelse, inklusion, trivsel, digitalisering samt det at give medarbejdere og elever et bredere udsyn ift. internationalisering.

Alle elever har deres egen computer, hvilket betyder at IT er en integreret del af hverdagen og i elevernes læringsforløb.
 
Vi kan tilbyde:
  • En 0,80% lærerstilling i udskolingen med mulighed for 1 ugentlig fridag
     
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor teamsamarbejdet og videndeling på alle niveauer er en selvfølgelighed
     
  • Fast 0,80% lærerstilling, ca. 21 ugentlige lektioner, fast arbejdstid med mulighed for flex/afspadsering
 
Vi forventer:
  • Du er dygtig til at lede klasserummet, har gode relationskompetencer og er inkluderende i både tankegang og praksis
     
  • Du er en teamplayer og villig til at indgå i et tæt teamsamarbejde
     
  • Du brænder for at give vores elever mulighed for optimal udnyttelse af deres potentialer gennem en differentieret undervisning
  • Du har lyst til at sætte dig selv i spil, har humor og ser muligheder frem for begrænsninger
 
Kontakt:
Hvis din interesse er vakt, og du gerne vil vide mere, kan du kontakte viceskoleleder Line Neuber på tlf. 20 45 85 82.
Vi ser gerne, at du kontakter skolen, hvis stillingsopslaget har vakt din interesse.
 
Løn og ansættelse:
Tiltrædelse den 1. november 2019 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst, og der ansøges via nedenstående link. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og evt. kontaktoplysninger på mulige referencekilder.

Ansøgningsfrist mandag den 21. oktober kl. 08.00.
Samtalerne afholdes løbende samt tirsdag eftermiddag den 22. oktober 2019.