Nordenskov-Næsbjerg Skole, SFO & klub søger pædagog med blækspruttefunktion

Ansøgningsfrist: 
26-02-2019
Da en af vores dygtige pædagoger har fået andet arbejde, søger afdeling Nordenskov en pædagog med tiltrædelse 1. april – gerne før. Der er tale om en fast stilling på 31 timer
Vi har brug for en pædagog, som kan varetage både understøttende undervisning, samt være i SFO og skolen juniorklub. Har du erfaringer med, eller lyst til at blive klogere på, børn med hørehandikap, vil dette anses som et plus.

Nordenskov Skole & SFO er en god og velfungerende arbejdsplads, hvor hverdagen er præget af engagement, humor og tæt teamsamarbejde. Vi har stort fokus på klasserumsledelse og relationsarbejde.

Vi søger 1 robust pædagog, der brænder for børns trivsel, og som både alene og sammen med sit team, laver gode læringsmålstyrede forløb i skole, samt igangsætter pædagogiske aktiviteter SFO og juniorklub.
 
Vi kan tilbyde:
  • Et engageret personale, der står på tæer for, at eleverne hver dag kan lære mest muligt
  • En velfungerende helhedsskole med godt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • 119 glade, sjove og udfordrende børn fra 0. – 6. klassetrin, en stor og positiv forældreopbakning og et godt samarbejde med lokalsamfundet
  • Masser af udfordringer i en virkelighed, hvor det eneste sikre er, at alt er under forandring
  • Gode fysiske rammer og store udearealer med bl.a. multibane, ACT-bane, væksthus, shelters og bålhytte

Vi forventer:
  • Du er en teamplayer og villig til at indgå i et tæt teamsamarbejde
  • Du kan, og vil, inddrage både praktisk/musiske elementer, bevægelse og skolens udeområder i undervisningen og i de læringsforøb du og teamet planlægger
  • Du brænder for at give vores børn mulighed for en optimal udnyttelse af deres potentialer via differentieret aktiviteter
  • Du har lyst til at sætte dig selv i spil, har humor og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er uddannet pædagog
  • Brænder for indendørs såvel som udendørs aktiviteter
  • Hvis du også har viden om, og indsigt i, specialpædagogik vil det være et stort plus.

Løn og ansættelse:
Tiltrædelse senest den 1. april 2019. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ansøgning, vedlagt relevante bilag, sendes elektronisk senest tirsdag den 26. februar 2019. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 27. februar. 

Se flere oplysninger på www.nordenskovskole.dk

Yderligere information fås hos:
SFO- & klubleder Gitte Lyhne, 30501913 eller filialskoleleder Jan Pimenta, 20677656

Der vil blive indhentet børneattest.