Lærervikarer

Ansøgningsfrist: 
28-02-2017
Blåvandshuk og Billum Skole søger dygtige og stabile lærervikarer

Vi søger dygtige og stabile tilkaldevikarer for lærerne på skolen.

Som tilkaldevikar hos os forventer vi, at du:
  • Er stabil og hver dag er klar til at være på skolen kl. 08.15, når man bliver ringet op kl. 07.00.
  • Er faglig velfunderet.
  • Er robust og ikke lader sig skræmme af 28 skønne elever.
  • Er glad for børn og unge mennesker.
  • Besidder godt humør, humor og god energi.
Blåvandshuk er en overbygningsskole med 3 afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling.

Billum Skole er en filial Skole til Blåvandshuk Skole med 0.-6. klassetrin. I det pædagogiske arbejde har vi primært fokus på arbejdet med målsætning, feedback og trivsel. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor børnene føler sig hørt, set og mødt.

Læs mere om skolen på www.blaavandshukskole.dk.

Der vil blive indhentet børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, kan du kontakte viceskoleleder Finn Jensen på tlf. 7994 7389.

Ansøgningen sendes elektronisk.