Lærer til vikariater på Alslev Skole

Ansøgningsfrist: 
01-01-2019
Alslev Skole er en kommunal folkeskole med 190 elever og 33 ansatte. Skolen er beliggende fem kilometer syd for Varde. Vi er en skole fra 0.-6. klasse med i alt 11 klasser. Vi er opdelt i indskoling og mellemtrin, således at man som medarbejder primært er tilknyttet et team.

Stillingen er på 100% og det er et krav, at du har en læreruddannelse. Vi lægger vægt på, at du har engagement, virkelyst og ambitioner på elevernes vegne. Vi forventer, at du har lyst og vilje til at arbejde i inkluderende miljøer i tæt samarbejde med øvrige lærere og pædagoger samt at du ser teamsamarbejde som en gevinst.

Stillingen
Det er vigtigt, at du brænder for at undervise, og er i besiddelse af gode relations kompetencer. Vi opnår gode faglige resultater, hvilket vi er stolte af. Derfor forventer vi, at du er fagligt dygtig og brænder for at undervise i dine fag. Vi har brug for en lærer, der gerne har linjefag eller undervisningskompetence i fagene dansk og engelsk. Skemaet indeholder primært undervisning på mellemtrinnet i dansk, engelsk samt få timer historie og understøttende undervisning.

Løn og ansættelse
Tiltrædelse er den 3. januar 2019 og afsluttes 16. maj 2019. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link. Ansøgningen skal indeholde eksamensbevis fra læreruddannelsen, udtalelser og eventuelle kontaktoplysninger på mulige referencekilder.
Der holdes løbende samtaler til stillingen.

Kontakt
Spørgsmål om stillingen kan rettes til viceskoleleder Ole Nielsen på 7994 8582 / 2671 3985 eller skoleleder Thomas Wollerup på tlf.: 7994 8581 / 2623 1977