Hjemmeplejen i Varde søger SSA til aftenvagt

Ansøgningsfrist: 
28-07-2019
Til vores hjemmepleje i Varde midtby søger vi en engageret social- og sundhedsassistent i aftenvagt til ansættelse 1. september eller snarest muligt.
 
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer pr. uge i en grundplan med fokus på arbejdsmiljøet, hvor du arbejder efter en 2-2-3 model.
 
 
Hvem er vi:
Vi er en del af Ældreområde Syd og har lokaler på Svaneparken, Frisvadvej 1 a.
I aftenvagten arbejder vi som et team, bestående af SSA og SSH, der har et tæt samarbejde med de to øvrige grupper i huset. Vi løser primært opgaver i Varde midtby.
 
I aftenteamet er trivslen stor og vi hjælper hinanden, så alle får en god arbejdsdag.
Jobbet byder på spændende og selvstændige opgaver hos borgerne.
 
Hvem er du:
Du er en fleksibel og stabil kollega, der er fagligt velfunderet og som kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med teamet.
 
Praktiske oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Send din ansøgning online, vedhæftet uddannelsesbevis senest søndag den 28. juli 2019.
Det forventes at samtaler afholdes løbende, og alle vil blive kontaktet hurtigst muligt.
 
Før ansættelse kan finde sted, fremvises en straffeattest.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef i Ældreområde Syd, Margit Kristensen på telefon 79 94 62 46.