Genopslag Social- og sundhedsassistent ca. 30 timer til forskellige vagtlag

Ansøgningsfrist: 
20-12-2018
Ældreområde Nord er en stor virksomhed med flere ind-mødesteder, og ca. 250 medarbejdere. Vi løser opgaver hos borgere i Lunde/Outrup, Horne/Tistrup og Ølgod samt opland hertil.
Udover opgaver i hjemmeplejen, består virksomheden af 2 ældreboligcentre, samt 3 plejecentre, hvor vi også leverer hjælp til pleje og praktisk bistand.
 
I Lunde og Horne-grupperne mangler vi lige præcis DIG, hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent, og kan lide at møde ind til smilende og imødekommende kollegaer.
Dine kollegaer er engagerede og fleksible, og vægter god dialog, arbejdsglæde og faglighed højt.
Desuden vægter vi ”Det gode hverdagsliv” for vore borger og os selv højt.
Tænker du, at det er de samme værdier du kan lide at arbejde med, så send os din ansøgning.
 
Vi forventer en kollega der gennem dialog kan arbejde ordentligt, fagligt og nærværende.
 
Til gengæld giver vi plads til faglig og personlig udvikling, samt mulighed for at være en del af et super godt team, hvor der både er assistenter og hjælpere.
Fagligt arbejder vi lige nu med at implementere TOPS (Tidlig opsporing), FSIII (Fælles Sprog 3), og vi skal i gang med ”I Sikre Hænder”.
 
Denne stilling består af alle vagtlag. Du booker selv dine vagter, ud fra de vagter der er lagt ind i vores system. Du afløser i alle ruter i begge teams.
Du skal påregne at arbejde gennemsnitligt hver anden weekend.
 
Hvis du kan se dig selv her hos os, så send din ansøgning til senest mandag den 20. december 2018 kl. 12:00.
 
Stillingen er til besættelse efter aftale.
 
For at høre nærmere, ring gerne til teamleder Marianne K. Meyer på mobil: 2034 3698.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
Venlig hilsen
 
Marianne Kobbelgaard Meyer
Teamleder
Ældreområde Nord, Varde Kommune
Skolegade 27, Lunde
6830 Nr. Nebel.