2 Social- og sundhedsassistenter til nyt mobilt sundhedsfagligt team i Samstyrken pr. 1.2.2020

Ansøgningsfrist: 
15-12-2019
Spændende nyt job i Samstyrken, hvor du er med til at forme teamet sammen med vore sygeplejersker og sundhedsassistenter. Teamet får base i Varde.

Vi søger dig, som er kreativt tænkende, initiativrig og har mod på at være med til at opstarte det nye tiltag. Du skal være selvstændig, da du selv kører rundt i afdelingerne og har et tæt samarbejde med pædagogisk personale.

En del af arbejdet bliver at implementere medicininstruksen og løfte de øvrige varierende opgaver, f.eks. medicindoseringer, FMK opdateringer, medicingivning , sparring m.m. Der vil være arbejdsopgaver på flere matrikler, og der er bil til rådighed.

Udover de sundhedsfaglige opgaver kommer du til at arbejde:

K ognitivt - vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers mentale udvikling
R essourcefokuseret - vi tager udgangspunkt i den enkelte borges ressourcer
A nerkendende - vi kommunikerer anerkendende og respektfuldt med borgerne
P ædagogisk - vi er altid er på jagt efter den allerbedste pædagogiske løsning

Du bliver en del af en arbejdsplads:
  • Der brænder for at implementere sundhedsfaglige indsatser i den pædagogiske hverdag.
  • Der jonglerer mellem sundhedsloven og serviceloven og finder det bedste i begge lovgivninger til gavn for borgerne.

Samstyrken er Varde kommunes tilbud for udviklingshæmmede, med flere matrikler i Varde Kommune. Samstyrken er et pædagogisk tilbud, og det er vigtigt, at man fornemmer og sparrer tæt med det pædagogiske personale, da relationer er altafgørende for at kunne løfte de sundhedsfaglige opgaver ved borgerne.

Stillingerne er på 30 timer ugentligt i aftenvagt. Der arbejdes 5-2 og hver anden weekend.

Hvis du kunne se dig selv som en del af dette team, ser vi frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: SSA Camilla Hansen, på tlf. 2054 5637 eller pr. mail cahf@varde.dk eller souschef Naja S. Jensen, tlf. 7994 6179, mail: najj@varde.dk.
 
Ansøgninger modtages kun elektronisk via linket.
Ansøgningsfrist: 15. december 2019
Vi forventer at afholde samtaler den 19. december 2019