Gravetilladelse

Kommunen er vejmyndighed for både offentlige og private fællesveje

Ledningsejer/entreprenøren skal ansøge om gravetilladelse, når der skal graves i disse veje.

Når gravearbejdet er udført, skal det færdigmeldes.

Du kan finde både skema til ansøgning og færdigmelding i selvbetjeningsløsningen i den orange bjælke ovenfor. 

Det er vigtigt, at du indtegner helt nøjagtigt på kortet i Rosysystemet, hvor gravearbejdet skal finde sted.

Du må regne med, at det tager 8 arbejdsdage at behandle en graveansøgning.

Du må regne med mindst 14 dage hvis:

  • Der skal godkendes skilteplan med omkørsel,
  • Der skal koordineres samgravning
  • Der skal graves i private fællesveje som kræver at der  indhentes accept fra grundejerforening. Det er Kommunen som vejmyndighed, der har pligt til at indhente denne accept, men hvis du gør det selv og vedhæfter den til ansøgningen om gravetilladelse, kan det være med til at forkorte sagsbehandlingstiden.

Hvis der skal graves i den middelalderlige bykerne i Varde, skal Vardemuseerne kontaktes i god tid for en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet.

Ledningsoplysninger

Husk også at hente ledningsoplysninger i LER, Ledningsejerregistret på www.LER.dk

Spørgsmål og svar

Er du engangsansøger

Hvis du er engangsansøger, kan du kontakte Abderrazak Jenayah, telefon 79 94 75 50 eller abrj@varde.dk