Borgerforslag: Sikker skolevej Varde By (Frello og Lykkesgård)

Oprettet af: Michael Frandsen den 26 april 2019

Forslaget

Vores børn er værdifulde - ikke kun egne børn også naboens eller kollegaens børn er værdifulde. 
I et par år har jeg fulgt og observeret morgen trafikken omkring Brorsonskolen. Observationen har ansporet til at jeg stiller forslag der kan bidrage til at skabe en mere sikker skolevej for vores børn.

Konkret stilles forslag om nedsættelse af hastigheden (morgen og eftermiddag) på følgende strækninger hhv.:
1. Ndr. Boulevard fra Lundvej til Kærvej 
2. Ortenvej fra Ndr. Boulevard til Sletten
3. Lerpøtvej fra Ndr. Boulevard til Egekrattet
4. Viadukten (Banegården), Søndergade og Ribevej til Søndermarksvej 

Hastigheden nedsættes til 40 km/t alle hverdage undtaget i skolernes ferie. 

Hastigheden nedsættes i følgende tidsrum 0730 til 0815 samt 1400 til 1700. I døgnets andre timer vil begrænsningen være nuværende 50 km/t.

Hastigheden styres af elektroniske vejskilte der automatisk justerer den tilladte hastighed.

Endvidere skal den nuværende bymæssige hastighedsbegrænsning på 40 km/t udvides således:

Lundvej ved Arnbjerg udvides til Lundvej ved Ndr. Boulevard 

Frisvadvej ved Kvickly udvides til Frisvadvej ved Ndr. Boulevard (evt. Campus)

Ringkøbingvej ved Føtex udvides til Ringkøbingvej ved Ndr. Boulevard.

Lerpøtvej ved Føtex udvides til Lerpøtvej ved Ndr. Boulevard

Vesterport udvides til hhv. Vester Landevej SAMT Isbjergmøllevej Samt Ortenvej alle ved Ndr. Boulevard

Kærvej ved Vestervold udvides til Kærvej ved Ndr. Boulevard.

Udvidelsen af den nuværende bymæssige hastighedsbegrænsning vil have den positive konsekvens at alle sidegader i det udvidet område som eksempelvis Palludansvej, Dybdalsvej, Kingosvej og Højvangsalle samt Skyttevænget m.fl. ligeledes vil have en øvre hastighedsbegrænsning på maksimalt 40 km/t.

Den konkret gennemførelse af forslaget ønskes hurtigst og senest ved ibrugtagelse af Frello Skolen. 
Håber jeg kan vinde gehør for forslaget - så byrådet kan tage stilling til idéen.

Sådan stemmer du

Er du enig i ovenstående forslag, har du mulighed for at stemme på det.

Udfyld felterne nederst, så tæller din stemme. Dine kontaktoplysninger vil ikke være synlige for andre.

Betingelser for at stemme

Du skal være borger i Varde Kommune og have almindelig valgret for at stemme på et forslag. Man må kun afgive én stemme per forslag.

Der foretages regelmæssige tjek af navne og adresser for at sikre, at det kun er borgere fra Varde Kommune, der opretter og stemmer på forslag.

Stem på forslaget ved at udfylde felterne:
Email
Adresse