Borgerforslag: Genskabelse af Ansager genbrugsplads

Oprettet af Yrsa Söth Jaeger den 1. maj 2019

Forslaget

Ansager har siden 1. januar 2013 været uden ”rigtig” genbrugsplads med rummelige containere og venlig bemanding, og det har lige siden heller ikke længere været muligt at komme af med større genstand til genbrug. 

Det er desværre også blevet meget almindeligt, at der i løbet af weekenden er mere end fyldt op ved som minimum ”Småt brændbart” og ofte også enkelte af de andre små beholdere – og det er desværre blevet lige så normalt, at mange så bare sætter deres affald ved siden af. 

Kommer man således til de små og overfyldte beholdere (og ikke bare vil smide det ved siden af), så kan man vælge at tage det hele med hjem igen, eller at tage den lange tur til Ølgod, Vrenderup eller Varde. Denne lange køretur er under alle omstændigheder nødvendigt, hvis man har ting, som er bare en smule større end at de passer ind i de små åbninger i de nuværende affaldsbeholdere.

Borgerne i Ansager ”og opland” betaler det samme i skat som alle andre i kommunen, og det er derfor helt urimeligt, at det koster så meget mere i både tid og brændstof for at komme af med sit affald på forsvarlig vis. Og da alle lokale borgere derfor tvinges til køreture på ca. 20 minutter hver vej, så skaber det desuden en unødig forøgelse af ”miljø-svineri” i form af øget udledning af CO2.

Ved at få ”den gamle genbrugsplads” tilbage, så vil der også blive (gen)skabt nogle arbejdspladser, som ville kunne bruges til f.eks. arbejdsprøvning og praktik. Og så ville det være rigtig smart, hvis man kunne komme ind med sms-kode ”på skæve tider” på samme vis som i Ølgod.

 

Sådan stemmer du

Er du enig i ovenstående forslag, har du mulighed for at stemme på det.
Udfyld felterne nederst, så tæller din stemme. Dine kontaktoplysninger vil ikke være synlige for andre.


Betingelser for at stemme

Du skal være borger i Varde Kommune og have almindelig valgret for at stemme på et forslag. Man må kun afgive én stemme per forslag.
Der foretages regelmæssige tjek af navne og adresser for at sikre, at det kun er borgere fra Varde Kommune, der opretter og stemmer på forslag.
 

Stem på forslaget ved at udfylde felterne:
E-mail
Adresse