bosætning

Flyt til Varde Kommune

Vi bor godt i naturen. Varde Kommune har alt, hvad der skal til for at få en god tilværelse. Gode rammer for familieliv, karriere og oplevelser helt tæt på.

Her på siden kan du få overblik over alle de services, vi tilbyder dig, som tilflytter.

I Varde Kommune er der nære og trygge lokalsamfund krydret med natur af den bedste kvalitet.

Du er velkommen til at gøre brug af vores tilflytterservice, som kan hjælpe dig godt i gang her i Varde Kommune. 

 

Få inspiration til:

Hvor skal jeg bo?

Varde Kommune er Danmarks 5 største kommune mål på geografisk størrelse. Derfor har vi mange, attraktive lokalsamfund, hvor du kan bosætte dig. 

Få mere info om hvad der foregår lokalt   

Vi har et forskelligartet boligudbud og noget for enhver smag og pris. Lige fra købstadsidyllen i Varde Midtbys gamle byhuse, til arkitekttegnede parcelhuse, nedlagte landbrug i naturskønne omgivelser og attraktive lejeboliger. Foretrækker du at bygge ny, så har vi også mange attraktive byggegrunde.

Find boliger til salg

Find byggegrunde

Her finder du en liste over de almene boligforeninger, og større private boligselskaber, der udlejer boliger i Varde Kommune

Arbejdernes Andels-Boligforening

Aunbøl

Boligselskabet Filsø

Domea

Renovera 

Varde Bolig Administration 

Boligorganisationer i Varde Kommune har indgået aftale om en særlig pendlerordning.

25% af de ledige boliger udlejes med fortrinsret til personer som har arbejdsplads i kommunen og som bor udenfor kommunegrænsen.  Læs mere om pendlerordningen 

Hvilke jobmuligheder er der i Varde Kommune?

Varde Kommune har et varieret erhvervsliv med mange forskellige jobmuligheder.

Jobcenter Varde hjælper dig gerne med at finde et nyt job. Vi kan også hjælpe dig med at styrke dine kompetencer, eller rådgive dig i forhold til din jobsituation.

Gå til Jobcenter Vardes hjemmeside

S
e ledige job i Varde Kommune

Job til din partner

Har du fået drømmejobbet i Varde eller omegn, og er I på udkig efter et job til din kæreste eller ægtefælle? 

Varde Kommunes arbejder målrettet på at tiltrække tilflyttere og arbejdskraft, samt at skabe et godt fundament for tilflyttere til kommunen, blandt andet i form af beskæftigelse til begge parter.

Personer, der flytter med deres partner til Varde Kommune i forbindelse med partnerens ansættelse i kommunen, har mulighed for at komme til samtale på relevante ledige stillinger.  

Kriterierne for at komme i betragtning:

  • Den ene part skal have fast eller længerevarende beskæftigelse i Varde Kommune
  • Parret skal være flyttet eller ønske at flytte til Varde Kommune
  • Tilbuddet gælder udelukkende når den jobsøgende part har de faglige kvalifikationer til det opslåede job. 

Læs mere om partnerjob ordningen og se hvilke virksomheder der er med i partnerjobordningen

Partnerliv

Partnerliv er et initiativ, der skal sikre en god modtagelse af medfølgende partnere og ægtefæller i Syddanmark. Initiativet koordinerer og synliggør de mange muligheder, der eksisterer for en medfølgende partner, som flytter til Syddanmark - dansk som international. work-live-stay står bag initiativet i samarbejde med de syddanske kommuner og virksomheder, hvor fem partnerlivskonsulenter er ansat til at dække hele Syddanmark.

Hvem kan deltage i projektet?
For at gøre brug af konsulenternes service skal man opfylde følgende krav:

  • være bosiddende eller have tæt tilknytning til en virksomhed i Syddanmark
  • være ægtefælle eller partner til en medarbejder i en virksomhed i Syddanmark
  • forvente at blive bosat i Syddanmark et år eller længere

Kontakt bosætningskoordinatoren i din kommune og få en snak om hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvordan melder jeg flytning?

Du skal melde flytning til folkeregisteret i den kommune, du flytter til senest fem dage efter, du er flyttet.

Meld flytning her

Har du problemer med at melde flytning så kontakt Borgercenter Varde på telefon 79 94 68 00

Tilflytterservice

Tilflytterservice er et tilbud om blandt andet hjælp til at finde en lejebolig i Varde Kommune.

Vi formidler lejeboliger for private og samarbejder også med ejendomsmæglere og boligforeninger.

Er du/I interesseret i at flytte til Varde Kommune, kan bosætningskoordinatoren være dig behjælpelig med at finde en bolig, søge partnerjob samt kontakt til både børnepasning og skole.

Vi tilbyder at formidle kontakt til ejere eller boligforeninger samt en guidet tur rundt og se på lejeboligerne.

Turen tilrettelægges ud fra dine konkret ønsker til bolig, lokalområde og fritid.

Kontakt:

Bosætningskoordinator Dorthe Lund

Direkte tlf. 79 94 61 83 - Mobil 61153010

Syddanske historier

Varde Kommune er en del af netværket Work Live Stay i Region Syddanmark. Nyt initiativ fra WLS og kommunerne er Destination Talent og en Karriereportal. Projektet synliggører de attraktive jobs og det gode liv i Region Syddanmark. Vil du hjælpe med at styrke bosætningen i vores område, er du meget velkommen til at udfylde spørgeskemaet om dine bevæggrunde for at flytte til Varde Kommune og din oplevelse af at komme hertil. Hvis du vil være med som en af de gode historier på Karriereportalen kan du hente spørgeskemaet, udfylde og sende til bosætningskoordianator Dorthe Lund, dolu@varde.dk

Den gode historie - spørgeskema