Flextur

Flextur er en kørselsordning (kræver ikke visitation), hvor man bliver kørt fra dør til dør. En særlig form for kollektiv trafik. Et fleksibelt supplement til busserne.

Sådan bestiller du flextur!

Bestil senest 2 timer før på tlf. 76 608 608 - tast 1 alle dage kl. 08-20 eller via selvbetjening på sydtrafik.dk/flextrafik, hvis du er oprettet som FLEXTUR-kunde. Du kan bestille kundenummer og pinkode på www.sydtrafik.dk/flextrafik.

Når du bestiller, skal du oplyse:

Hvem: Navn på den rejsende og telefonnummer
Hvad: Hjælpemidler og bagage
Hvor: Turens start- og slutadresse
Hvornår: Du vil hentes eller være fremme
Hvor mange: Antal personer (max 4 pr. tur)

Husk!

Børn skal kunne fastspændes forsvarligt. Du skal selv medbringe autostol/selepude.

Hvis din vogn ikke kommer til tiden!

Ring altid til FLEXTRAFIK på 76 608 608 - tast 2, hvis din bil ikke er kommet  15 minutter efter det aftalte afhentningstidspunkt.

Betaling

Du får oplyst prisen ved bestilling. Du skal betale kontant til chaufføren og have lige penge med, medmindre du benytter selvbetjening, så trækkes beløbet automatisk.

Læs mere om flextur her

Læs mere om - flextur

Hvad er flextur?

Flextur er en kørselsordning, hvor du bestiller kørsel fra adresse til adresse - en særlig form for kollektiv trafik, et fleksibelt supplement til busserne.

Der er ingen faste stoppesteder og køreplaner. Du kører i mindre vogne og sammen med andre passagerer ligesom i bus og tog.

Du kan have gæster med, hvis I stiger på og af på de samme adresser.

Alle kan bruge Flextur, hvis bare man er selvhjulpen. Du skal altså kunne komme til og fra bilen ved egen hjælp og ikke kræve særlig hjælp fra chaufføren.

Flexung og Flexjunior

Fra 1. juli udvider Varde Kommune sine tilbud inden for flexkørsel til også at omhandle ordningerne FlexJunior og FlexUng.

Varde Kommune og Sydtrafik har indgået en ny aftale om flexkørsel, der introducerer ordningerne FlexJunior og FlexUng i kommunen.

FlexJunior og FlexUng er tilbud, som retter sig mod børn og unge, der kan blive kørt fra dør til dør på selvvalgte tidspunkter og uafhængigt af andre rejsende.

 

  • FlexJunior er et trafiktilbud til børn under 16 år.  For at komme med i ordningen skal man indsende en ansøgning til skolekorsel@varde.dk
  • FlexUng er et trafiktilbud til unge mellem 16 og 19 år, som har et ungdomskort. Ungdomskort udstedes af trafikselskaberne til unge, og giver adgang til ubegrænset brug af almindelig kollektiv trafik i det takstområde, man bor i. For at komme med i ordningen skal man indsende en ansøgning med en kopi af ungdomskortet til skolekorsel@varde.dk
  • FlexJunior og FlexUng kan benyttes alle ugens dage fra kl. 06 til midnat. Ture kan bestilles pr. telefon og via en app på mobiltelefon og af både barnet/den unge selv eller forældrene.
  • Prisen er fastsat til 1,75 kr. pr. km – minimum 18 kr. pr. tur.