1. Brigade, som blandt andet løser NATO-opgaver i ind- og udland og Varde Kommune har i dag indgået en helt unik samarbejdsaftale, hvor Varde Kommune skal være sparringspartner for brigaden før udsendelser til for eksempel Afghanistan.
Aftalen går ud på at være brigadens sparringspartner, når soldaterne blandt andet skal have øvelse i, hvordan civilsamfundets opbygning er. Herunder ideer til, hvem brigaden kan kontakte hos myndigheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige virksomheder, når soldaterne skal søge information og samarbejde.
Ganske vist er Varde ikke Afghanistan, men kommunens viden om offentlige instansers opbygning og kommunikative adgangsveje kan alligevel komme brigaden til gode. Før i tiden har brigaden øvet sig "på hinanden" - nu får 1. Brigade en mulighed for at opstille øvelsesscenarier med Varde Kommune som deltager - og dermed bliver øvelserne betydeligt mere virkelighedsnære og realistiske.
Se aftalen mellem 1. Brigade og Varde Kommune her og læs mere om 1. Brigade her.
/halmballer.jpg)