Tilbage

Alle valgplakater kan blive hængende til efter Folketingsvalget

Dato: Torsdag. 16.5 2019 kl. 06.55
Forlægger: Varde Kommune
Varde Kommune giver lov til, at partierne kan lade deres valgplakater til Europa-Parlamentsvalget hænge, indtil Folketingsvalget er afholdt.

VALG

Normalt skal valgplakater tages ned senest otte dage efter valgdagen, men Varde Kommune giver nu særlig tilladelse til, at partierne kan lade deres valgplakater for Europa-Parlamentsvalget hænge, indtil Folketingsvalget er afholdt.

Det betyder, at valgplakater opsat i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget og Folketingsvalget kan tages ned samtidig, og at begge slags plakater derfor først skal være nede senest torsdag den 13. juni.

Det er op til den enkelte kommune at administrere reglerne for nedtagning af plakater, der hænger udenfor valgperioden. Vejmyndigheden i Varde Kommune vælger således i dette tilfælde ikke at håndhæve det normale krav på området, ligesom andre kommuner også har gjort det.

Der er valg til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj og valg til Folketinget onsdag den 5. juni.