Botilbud til voksne handicappede

Hvis du er over 18 år, og har et omfattende behov for pædagogisk støtte, pleje og til hjælp hverdagsaktiviteter, kan du ansøge om et botilbud.

Formålet med botilbud er, at du får dækket dit individuelle behov for støtte, hjælp til at klare dagligdagen, og udvikle dine personlige kompetencer, så du har mulighed for, at leve så selvstændigt og meningsfuldt som muligt.

Botilbuddet kan være enten midlertidigt eller længerevarende, afhængig af dit behov.  Et botilbud af midlertidig karakter vil ofte have til formål på sigt, at hjælpe dig ud i en mere selvstændig boligform.

Botilbuddene visiteres efter Servicelovens §§ 85, 107 og 108.

Botilbud til handicappede

Hvordan ansøger jeg om et botilbud?

Du ansøger om et botilbud ved at kontakte Social og Handicap Myndighed i Varde Kommune.  Såfremt du ikke har mulighed for at søge selv, kan en pårørende eller en værge søge for dig, hvis du på forhånd har givet dem en fuldmagt til det. 

Du skal anvende ansøgningsskemaet, men det er altid en god ide, at du kontakter din rådgiver, inden du sender en ansøgning.

I Social og Handicap Myndighed bruges Voksenudredningsmetoden (VUM) i behandling af sager. VUM er en metode, der skal afklare dine støttebehov og ressourcer.

 Sagsbehandlingen foregår normalt på følgende måde:

Først aftales der et møde med din sagsbehandler. Du har ret at invitere en bisidder, som du selv udpeger, med til mødet. Måske vil det være relevant, at invitere andre parter med til mødet. Dette foregår altid efter aftale med dig.

På mødet vil du modtage relevant rådgivning og vejledning. Dine ønsker til et evt. botilbud vil blive drøftet. I samarbejde med dig, vil rådgiveren indsamle alle relevante oplysninger vedrørende din funktionsnedsættelse. Du vil ofte blive bedt om at udfylde en samtykkeerklæring, til brug ved indhentning af eksempelvis lægelige oplysninger.

Afhængig af din situation, vil du blive tilbudt, at du sammen med din sagsbehandler udarbejder en handleplan.

På baggrund af oplysningerne, og ud fra en faglig vurdering, træffes der en afgørelse. Du vil modtage en afgørelse om, og evt. hvilket botilbud, du kan tilbydes, samt en begrundelse for afgørelsen, herunder hvorfor du opfylder kravene til at få tildelt et botilbud, eller hvorfor du får afslag.

Hvis du bevilges et botilbud, vil din sagsbehandler, mindst en gang årligt, lave en opfølgning på din sag. Her vil det blive vurderet, om du fortsat er i målgruppen, og om botilbuddet lever op til formålet, og matcher dit behov, eller om der skal foretages ændringer.

Hvilke botilbud findes der?

Varde Kommune tilbyder en bred vifte af botilbud, som er specialiserede indenfor hvert deres område. Nedenfor kan du se de forskellige botilbud Varde Kommune råder over eller har driftsoverenskomst med, og læse mere om dem. Hvis Varde Kommune vurdere i kommunen, at der ikke er et botilbud, der passer til dig og dine behov, kan vi foreslå et privat botilbud, eller et tilbud i en anden kommune.

På botilbuddenes egne hjemmesider, som der er linket til nedenunder, kan du læse mere om de enkelte tilbud.

Samstyrkens botilbud

Bo- og Genoptræningscentret Lunden

Østbækhjemmet