Aflastning for voksne handicappede

Passer I, som forældre eller familiemedlemmer, en hjemmeboende voksen med et fysisk eller psykisk handicap, så har I mulighed for at søge om et aflastningstilbud.

Formålet med aflastningen er, at støtte Jer i at drage omsorg for Jeres familiemedlem og give mulighed for, fortsat at kunne leve et aktivt liv med egne interesser og sociale kontakter.         

Aflastningen kan foregå på både hverdage og i weekender. Såfremt aflastningen foregår i hverdage, følger dit familiemedlem typisk sit sædvanlige dagtilbud.                     

 

Aflastning

Hvordan ansøger jeg om et aflastningstilbud?

I ansøger om et aflastningstilbud ved at kontakte Social og Handicap Myndighed i Varde Kommune.  

Sagsbehandlingen foregår normalt på følgende måde:

Først aftales der et møde med jeres sagsbehandler. I har ret at invitere en bisidder, som I selv udpeger, med til mødet. Måske vil det være relevant, at invitere andre parter med til mødet. Dette foregår altid efter aftale med jer.

På mødet vil I modtage relevant rådgivning og vejledning. I samarbejde med jer, vil rådgiveren indsamle alle relevante oplysninger vedrørende din pårørendes funktionsnedsættelse. I vil ofte blive bedt om at udfylde en samtykkeerklæring til brug ved indhentning af eksempelvis lægelige oplysninger.

På baggrund af oplysningerne, og ud fra en faglig vurdering, træffes der en afgørelse. I vil modtage en evt. udmåling af aflastningens omfang, samt en begrundelse for afgørelsen, herunder hvorfor I opfylder kravene til at få tildelt aflastning, eller hvorfor I får afslag.

Hvis I bevilges et aflastningstilbud, vil sagsbehandleren, mindst en gang årligt, lave en opfølgning på sagen. Her vil det blive vurderet om I fortsat er i målgruppen, og om tilbuddet lever op til formålet og matcher jeres behov, eller om der skal foretages ændringer.

Hvor foregår aflastningen?

Aflastningen foregår typisk på et af Samstyrkens tilbud.

Du kan læse mere om Samstyrkens tilbud her: Samstyrkens hjemmeside