Afbrændingsforbuddet er genindført

Sydvestjysk Brandvæsen har genindført afbrændingsforbuddet i Varde Kommune. Det varme og tørre vejr fortsætter, og tørken er nu tilbage i samme høje niveau.

Sydvestjysk Brandvæsen indfører derfor med virkning fra mandag 2. juli 2018 kl. 17.00 afbrændingsforbud i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner.

Forbuddet udstedes i medfør af Beredskabsloven og Afbrændingsbekendtgørelsen.

Forbuddet gælder afbrænding af:
• Haveaffald
• Halm, halmstakke og lignende, der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
• Affald fra skovbrug
• Siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede og mosetørv
• Bål, herunder brug af bålfade
• Brug af åben ild, herunder gasgrill og kulgrill, i offentlige naturområder med vegetation
• Enhver brug af ukrudtsbrænder


 Under forudsætning  af konstant opsyn og egnede slukningsmidler i umiddelbar nærhed omfatter forbuddet IKKE følgende
• Erhvervsmæssig håndtering af arbejde jævnfør reglerne for varmt arbejde, på nær ovennævnte forbud
• Brug af gasgrill tillades på fast ikke-brandbart underlag på egen ejendom, herunder sommerhusområder, camping, feriecentre og restauranter
• Brug af kulgrill må kun ske erhvervsmæssigt på ikke-brandbart underlag i en afstand på mindst 5 meter fra bygninger og brandbare overflader, dog 10 meter til stråtækte bygninger
 Der skal altid i umiddelbart nærhed forefindes:
 - 9 liter trykvandslukker og
 - instrueret personale i brugen heraf.


 Almindelig forsigtighed:

• Parker aldrig bilen i højt græs (katalysatoren kan antænde brand)
• Smid aldrig skodder fra dig i naturen
• Efterlad aldrig flasker mv. i naturen (kan virke som brændglas og antænde en brand).


 Sydvestjysk Brandvæsen følger situationen nøje, og vil naturligvis ophæve forbuddet igen hurtigst muligt.

Der henvises i øvrigt til Sydvestjysk Brandvæsens hjemmeside www.svjb.dk

eller på telefon 76 16 50 00 (dagtimer)

Sydvestjysk Brandvæsen ønsker alle en god og beredskabssikker sommer.


Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet nogle gode råd her:

Ofte stillede spørgsmål ved afbrændingsforbud