Start og udvikling af virksomheder
Varde Kommune giver dig gerne en hånd, hvis du vil etablere egen virksomhed i kommunen.
Varde Erhvervs- og Turistråd
Varde Erhvervs- og Turistråd står ligesom kommunens taskforce til rådighed for dig, der har eller overvejer at etablere din virksomhed her i kommunen. Hos Varde Erhvervs- og Turistråd kan du få gratis rådgivning.
Læs mere om rådgivningen her og se, hvad Varde Erhvervs- og Turistråd i øvrigt kan hjælpe dig med.
Taskforce
Har du egen virksomhed, eller overvejer du at starte en ny? Så har du mulighed for at få en hånd fra Varde Kommunes erhvervs-taskforce, der står klar til at hjælpe dig på vej.
Varde Kommune og Varde Erhvervs- og Turistråd har en taskforce med det formål at få den samlede myndighedsbehandling kørt igennem på den kortest mulige tid.
Taskforcen vil være virksomhedens kommunale indgang på det tekniske og myndighedsmæssige område.
Du fokuserer på den forretningsmæssige etablering af virksomheden, mens Varde Kommune og Varde Erhvervs- og Turistråd arbejder med rådgivning og med at få hele godkendelsesdelen på plads.