Udviklingsrådene
Varde Kommunes ni lokale udviklingsråd skal styrke nærdemokratiet, og kommunen er i dag i front på dette felt.
De ni udviklingsråd i Varde Kommune skal først og fremmest binde hele Varde Kommune sammen på den gode måde. Udviklingsrådene er bindeleddet mellem byråd og den enkelte borger - uanset hvor i den geografisk store kommune man befinder sig.
Udviklingsrådene skal samarbejde om udviklingen af endnu mere attraktive lokalsamfund for derigennem at styrke helheden. Udviklingsrådene skal blandt andet ved hjælp af dit engagement og dine ideer være en åben platform for idéudveksling, nærdemokrati, dialog og samhørighed for hele kommunen.
Opgaver
Udviklingsrådenes har mange forskellige opgaver - alle med samme mål: at udvikle lokalområderne på god og spændende vis og derigennem styrke hele kommunen. Udviklingsrådene samarbejder med Varde Kommune har valgt at give dem officiel status som høringsberettigede i lokale anliggender, ligesom de formelt er indblandet i den kommunale planstrategi i Varde Kommune.
Læs mere om udviklingsrådene her
De 9 udviklingsråd
Om denne side
Siden er sidst blevet opdateret af
Mie Kirkeby