Pension og tilskud

Her kan du læse mere om, hvordan du søger pension og tilskud ved Varde Kommune.

Du skal være mellem 18 og 65 år for at få førtidspension og for at få folkepension skal du være over 65 år.

Folkepension

Du kan få folkepension, når du når folkepensionsalderen og opfylder en række generelle betingelser. Folkepensionsalderen kan være fra 65 til 67 år. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du er født.

Førtidspension, ny ordning

Du er omfattet af den såkaldte nye ordning, hvis kommunen startede din sag om førtidspension efter den 1. januar 2003.
Du kan kun få førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er nedsat. Arbejdsevnen skal være nedsat varigt.

Du kan ikke få førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode.

Du kan ikke få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.

Førtidspension, gammel ordning

Den 1. januar 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Begyndte kommunen at behandle din førtidspensionssag før denne dato, er du omfattet af de gamle regler.

Som førtidspensionist modtager du enten højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension.

Du kan læse mere om de forskellige pensioner i den blå boks.

Om denne side

Siden er sidst blevet opdateret af

Minja Omanovic