Barselsdagpenge

Hvem kan få barselsorlov?

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Den dag, hvor fødslen finder sted, medregnes til perioden før fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet. Herefter har I hver ret til 32 ugers forældreorlov, dvs. i alt 64 ugers orlovsret. Det er dog kun i 32 uger af jeres samlede ret til 64 ugers forældreorlov, at I har ret til dagpenge. De 32 uger med dagpengeret kan I frit fordele mellem jer.

Som forældre kan I altså tilsammen holde orlov i 52 uger med dagpenge. Se figuren.

Som mor kan du få dagpenge i fire uger før fødslen, hvis du tager orlov fra dit arbejde. Du kan gå tidligere på orlov med dagpenge:

• hvis du har et arbejde, der kan skade dig eller dit ufødte barn, og din arbejdsgiver ikke kan anvise dig anden passende beskæftigelse.
• hvis der er offentligt fastsatte bestemmelser om, at du ikke kan fortsætte med dit hidtidige arbejde, og din arbejdsgiver ikke kan anvise dig anden passende beskæftigelse.
• hvis du bliver syg pga. komplikationer i graviditeten. 

Du skal tale med din læge, hvis du bliver syg, eller hvis du mener, du har et arbejde, der kan skade dig eller dit ufødte barn. En sygemelding kan være hel eller delvis og kan gælde for en nærmere afgrænset periode eller for resten af graviditetsperioden.

Efter fødslen er der muligheder for at holde orloven fleksibelt. I kan fordele de 32 ugers forældreorlov med dagpengeret imellem jer, som I ønsker. I kan holde forældreorloven i forlængelse af hinanden eller samtidigt. Faren kan holde en del af denne forældreorlov sammen med moren inden for de første 14 uger efter fødslen. I har mulighed for at forlænge forældreorloven med 8 uger (eller med 14 uger, hvis I er beskæftigede). En sådan forlængelse af orloven på fuld tid medfører ikke, at der udbetales flere dagpenge, men dagpengene kan nedsættes, således at de udbetalte dagpenge fordeles over hele den forlængede orlovsperiode.

For beskæftigede er der herudover nogle fleksible muligheder omkring genoptagelse af arbejdet.

Hvem kan få barseldagpenge?

Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)

Barseldagpenge er en erstatning for mistet indkomst under barselorlov. Retten til barseldagpenge forudsætter derfor normalt, at man har haft en indkomst, før man går på barselorlov.

De maksimale barseldagpenge beregnes på grundlag af 37 timers ugentlig beskæftigelse.

Hvis du under din orlov har indtægtsgivende bibeskæftigelse, nedsætter kommunen dine barselsdagpenge i et omfang, der svarer til det antal ugentlige timer, du har haft beskæftigelse.

Det er en forudsætning for at modtage dagpenge under barselorlov, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det er ikke en betingelse, at du bor sammen med barnet, men du skal have daglig kontakt med det. Der stilles ikke i øvrigt krav om, hvordan du skal forholde dig under orloven. Du er fx ikke forhindret i at følge en uddannelse, og det er ikke en betingelse for at få barselsdagpenge, at dit barn ikke er i et dagpasningstilbud. 

Ansøgning om barselsdagpenge skal sendes til din bopælskommune. Hvis du bor i udlandet og arbejder i Danmark, skal ansøgningen sendes til den kommune, du arbejder i.

Det er kommunen, der vejleder og afgør, om du har ret til barselsdagpenge.

På "Din Barsel", som de fleste kommuner tilbyder, kan I få et overblik. I kan:

• se, hvor meget orlov I har brugt, og hvor meget der er tilbage
• beregne, hvor længe I kan holde orlov, og hvor meget I får i barselsdagpenge
• se, hvilke frister I skal være opmærksomme på.

Din Barsel (nyt vindue)

Se også pjecerne:

Fleksibel barselsorlov - til forældre (nyt vindue)

Fleksibel barselsorlov - til virksomheder (nyt vindue)

Barselsdagpenge som lønmodtager

Som lønmodtager har du ret til barselsdagpenge, hvis du, inden du går på barsel, har været tilknyttet arbejdsmarkedet i mindst 13 uger og i denne periode har arbejdet i mindst 120 timer.

Hvad er ”tilknytning til arbejdsmarkedet”?

Ved ”tilknytning til arbejdsmarkedet” forstås, at du skal have arbejdet eller have haft aftale om, hvor meget du mindst arbejder i perioden.

En aftale om at være tilkaldevikar uden sikkerhed for at blive tilkaldt, er ikke tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet til at opnå ret til barseldagpenge. Orlov uden løn fra et arbejde er heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at man kan betragtes som tilknyttet arbejdsmarkedet.

Perioder, hvor man under fravær fra arbejdet modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, feriedagpenge, feriegodtgørelse eller løn under ferie betragtes som perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ved opgørelse af beskæftigelseskravet kan ses bort fra to år, hvor du har fået godtgørelse for pasning af et handicappet barn eller en døende i hjemmet.

Hvis du kommer til Danmark fra et andet EU/EØS-land, tæller din beskæftigelse i dette land med, når de 13 ugers arbejdsmarkedstilknytning opgøres. Der skal samlet være 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet uden afbrud, og du skal være beskæftiget i Danmark ved orlovens start for at være berettiget til barseldagpenge fra Danmark.

Beregning af barseldagpenge for lønmodtagere

Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)

Dagpengesatsen under barsel beregnes på grundlag af din timeløn og dit ugentlige timeantal. Der er dog fastsat et maksimumbeløb per uge, som du kan få, hvis din arbejdstid er mindst 37 timer ugentlig. Er din arbejdstid mindre end 37 timer om ugen, nedsættes dine ugentlige barseldagpenge forholdsmæssigt.

Fuld løn under barsel

Nogle overenskomster og nogle virksomheder tilbyder fuld løn under hele eller dele af barselsorloven. Hvis du er i tvivl, om du har ret til fuld løn under orloven, kan du kontakte din arbejdsgiver eller din fagforening. De kan også fortælle nærmere om betingelserne.

Hvis du får udbetalt fuld løn i perioder under orloven, kan du ikke samtidig modtage dagpenge. I stedet har din arbejdsgiver ret til at få refunderet de barselsdagpenge, du har ret til. De perioder, hvori du får løn under barsel, fragår således i den samlede tid, hvori I har ret til at modtage barseldagpenge.

Din arbejdsgiver skal søge om refusion via Nemrefusion.

Nemrefusion (nyt vindue)

Ret til at udskyde dele af orloven

En af jer kan vælge at udskyde mellem 8 og 13 uger af jeres orlov. Det kræver ikke, at jeres arbejdsgiver har givet sin accept på forhånd. Men den udskudte orlov skal holdes i én samlet periode og inden jeres barn fylder ni år, og I skal varsle orloven mindst 16 uger i forvejen.

Arbejdsgiveren ikke kan modsætte sig, at I holder denne orlov, som kaldes retsbaseret udskudt orlov.

Aftale med arbejdsgiver om udskydelse

I den periode, hvor I har ret til forældreorlov, kan I som beskæftigede lønmodtagere aftale med jeres arbejdsgiver at genoptage arbejdet og udskyde så meget af forældreorloven, som I ønsker. Den udskudte orlov kan I så efter aftale med jeres arbejdsgiver holde på et senere tidspunkt, inden jeres barn fylder ni år.

Afholdelse af den udskudte orlov ikke er et retskrav, men beror på, at I kan blive enige med jeres arbejdsgivere herom. Det kaldes aftalebaseret udskudt orlov.

I skal være opmærksomme på, at udbetaling af barseldagpenge under udskudt orlov forudsætter, at I har ret til barseldagpenge og er i beskæftigelse, når I holder den udskudte orlov. Udskudt orlov kan afholdes i direkte forlængelse af et afsluttet beskæftigelsesforhold.

Som far kan du placere dine to ugers sammenhængende fædreorlov, hvor det passer dig inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Men det er en betingelse, at du kan blive enig med din arbejdsgiver om det.

Aftale med arbejdsgiver om delvis genoptagelse af arbejdet

Hvis du kan opnå en aftale med din arbejdsgiver om det, kan du genoptage arbejdet på nedsat tid, få barseldagpenge for de timer, arbejdstiden er nedsat med, og forlænge orlovsperioden med den genoptagne arbejdstid. Du skal dog være opmærksom på, at orloven skal være afviklet, inden barnet fylder ni år, og at en ny arbejdsgiver ikke vil være bundet af en aftale med din tidligere arbejdsgiver om nedsat arbejdstid med supplerende barseldagpenge.

Aftale med din arbejdsgiver om at forlænge orloven ved delvis genoptagelse af arbejdet kan også indgås under fædreorloven og under morens 14 ugers orlov umiddelbart efter fødslen. Dog må moren ikke genoptage arbejdet før 2 uger efter fødslen.

Varsel til arbejdsgiveren

Som kommende mor skal du senest tre måneder før din termin fortælle din arbejdsgiver, hvornår du forventer at føde, og hvornår du går på orlov.

Som kommende far skal du senest fire uger før den forventede start underrette din arbejdsgiver om, hvornår du vil holde dine to ugers fædreorlov.

I skal senest otte uger efter fødslen orientere jeres arbejdsgivere om, hvornår I kommer tilbage på arbejdet, og om hvordan I fordeler de 32 ugers forældreorlov mellem jer. Hvis I ønsker at forlænge jeres orlov eller udskyde noget af orloven, skal jeres arbejdsgivere samtidig have besked om det.

Hvis du benytter muligheden for at udskyde 8-13 ugers orlov – og ikke har aftalt tidspunktet med din arbejdsgiver forinden – skal du give din arbejdsgiver besked mindst 16 uger før, du vil holde den udskudte orlov.

Ansøgning om barseldagpenge til kommunen

For den periode, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under barselorlov, skal du ikke søge om barseldagpenge. Du vil modtage et brev om det fra kommunen, og du skal kun reagere, hvis du ikke er enig i, hvad din arbejdsgiver har oplyst.

Hvis du ikke modtager løn under barsel, skal du søge om dagpenge fra kommunen senest otte uger efter fødslen. Graviditetsbetinget fravær før fire uger før forventet fødsel skal dog anmeldes til kommunen senest en uge efter første fraværsdag.

Hvis du afholder udskudt orlov, er fristen for at søge dagpenge senest otte uger efter den første dag, du ikke er på arbejde.

Hvis du har modtaget løn under barselorlov i en periode og herefter vil fortsætte med at holde orlov med barseldagpenge, skal du ansøge kommunen om barseldagpenge senest otte uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiver er ophørt.

I skal løbende orientere kommunen, hvis der sker ændringer i den planlagte afvikling af barselorloven. Det er jeres ansvar at sikre, at I ikke tilsammen holder mere orlov med barseldagpenge, end I har ret til. Hvis det sker, skal I betale det for meget udbetalte tilbage.

Ferie og barselsorlov

Du kan få udbetalt feriepenge, hvis du er forhindret i at holde ferie, på grund af at du holder barselorlov i de første 14 uger efter fødslen eller forældreorlov i umiddelbar forlængelse de første 14 uger.

Hvis du og din arbejdsgiver kan blive enige om det, kan du i stedet vælge at udskyde noget af din forældreorlov for at kunne holde din ferie.  

I perioder, hvor du modtager løn under barsel, optjener du ret til feriepenge fra din arbejdsgiver.

I perioder, hvor du modtager barseldagpenge, optjener du ikke ret til feriepenge, men du vil kunne holde ferie med feriedagpenge, hvis du er arbejdsløshedsforsikret og fortsat er på arbejdsmarkedet året efter.

Har du hverken ret til feriepenge eller feriedagpenge, kan du for de første 14 uger efter fødslen optjene en ferieydelse efter barselloven. Du kan kontakte kommunen, hvis du vil vide mere om det.

Ferie og sygdom, barsel, udland m.m.

Barselsdagpenge i udlandet

Du kan tage dine barselsdagpenge med, hvis du tager på rejse til et andet land, eller hvis du under en orlov flytter til udlandet. Retten til barselsdagpenge fra Danmark ophører dog, hvis du tager arbejde i et andet land.

Du har ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land.

Bor du i Danmark, men arbejder i et andet EU/EØS-land, er du omfattet af det andet lands lovgivning og må søge barseldagpenge i dette land.

Hvis du er udstationeret af en dansk arbejdsgiver i op til et år, bevarer du retten til barseldagpenge fra Danmark. Er udstationeringen i et andet EU/EØS-land, vil der dog være ret til barseldagpenge i 2 år, og efter ansøgning i 3 år. Under udstationering fra det offentlige til et andet EU/EØS-land bevarer du retten til barseldagpenge fra Danmark, uanset hvor længe udstationeringen varer.  

Hvis kun en af jer har ret til barseldagpenge fra Danmark, har denne ret til:

• barseldagpenge under den orlov efter fødslen, som man som mor eller far har ret til, og til
• barseldagpenge i 16 uger af de 32 uger, hvor forældre ellers tilsammen har ret til barselsdagpenge. Der kan dog ydes barseldagpenge fra Danmark i alle 32 forældreorlovsuger, hvis det kan dokumenteres, at ansøgeren bor sammen med barnet, og den anden forælder ikke i denne periode modtager ydelser fra et andet land.

Hvis du kommer til Danmark fra et andet EU/EØS-land, tæller din beskæftigelse i dette land med, når de 13 ugers arbejdsmarkedstilknytning opgøres. Der skal dog samlet være 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet uden afbrud, og du skal være beskæftiget i Danmark ved orlovens start for at være berettiget til barseldagpenge fra Danmark.

Hvis du flytter til Danmark efter fødslen, skal du som udgangspunkt fortsætte med at få ydelser fra det land, du kommer fra. Du kan dog opnå ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldte:

• dit beskæftigelseskrav i forhold til den danske lovgivning er opfyldt (det kan fx være ved, at du opnår 13 ugers beskæftigelse efter hjemkomsten, eller du bliver berettiget til danske arbejdsløshedsdagpenge).
• du har ikke længere ret til ydelser under barselorlov fra det land, du kommer fra.
• der er ikke gået 46 uger efter fødslen.

Hvis disse betingelser er opfyldt, opnår du ret til barseldagpenge i den resterende del af perioden, indtil der er gået 46 uger efter fødslen.

I vil ikke på et senere tidspunkt kunne holde orlov med barseldagpenge fra Danmark, hvis ingen af jer er omfattet af dansk lovgivning inden for de første 46 uger efter barnets fødsel.

Social sikring i udlandet

Barselsdagpenge som ledig

Er du ledig og modtager arbejdsløshedsdagpenge, har du ret til barselsorlov og -dagspenge, som beskrevet i grundprincipperne for barselorlov og -dagpenge. Ansøgning om barseldagpenge skal sendes til kommunen med dokumentation for din ret til arbejdsløshedsdagpenge fra din arbejdsløshedskasse. Barseldagpengene svarer til, hvad du har ret til i arbejdsløshedsdagpenge:

Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)

Modtager du kontanthjælp, har du ved barselorlov ret til denne ydelse i de samme perioder, som gælder lønmodtageres ret til barselsdagspenge. Mens du holder barselsorlov, har du ikke pligt til at tage imod tilbud om beskæftigelse, aktivering e.l.

Du er ikke berettiget til barseldagpenge, hvis du er ledig uden at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Årsagen er, at du ikke har en indkomst, som du skal have erstatning for under barselorloven. Du er dog berettiget til barseldagpenge, hvis du inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Som ledig kan du dele forældreorloven med den anden forælder fra den 14. til den 46. uge efter fødslen. Du skal dog være opmærksom på, at den måde, I deler forældreorloven på, ikke må forhindre dig i at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i de perioder, du skal have arbejdsløshedsdagpenge. Du kan kontakte din a-kasse for at få nærmere oplysninger om, hvilke rådighedskrav, du skal opfylde for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Du har ikke som ledig mulighed for at udskyde orlov til efter 46 uger efter fødslen. Hvis du som ledig kommer i beskæftigelse, inden der er gået 46 uger efter fødslen, har du dog ret til at udskyde den del af forældreorloven, som du ikke har nået at holde, inden du kom i beskæftigelse. 

Barselsdagpenge som selvstændig

Som selvstændig har du ret til barseldagpenge som beskrevet i grundprincipperne for barselorlov og -dagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet for selvstændige. Du skal ansøge om barselsdagpengene hos din bopælskommune via Nemrefusion senest otte uger efter fødslen. Ansøgning om dagpenge for graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventes fødsel forudsætter dog, at du har anmeldt fraværet til kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag.

Du har som selvstændig erhvervsdrivende ret til barselsdagpenge, hvis du har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de seneste 12 måneder. Den seneste måned inden orloven og mindst fem andre måneder skal arbejdet have haft ”et væsentligt omfang”, det vil sige en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time. Hvis du har drevet selvstændig virksomhed i mindre end 6 måneder, kan du medregne perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Dine barselsdagpenge som selvstændig svarer til den seneste årsindkomst, der er oplyst til skattemyndighederne. Dine dagpenge er dog begrænset af barselsdagpengenes maksimumbeløb.

Vejledning om satser for 2012 (nyt vindue)

Har du ikke arbejdet som selvstændig hele det seneste indkomstår, anvendes i stedet den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen.

Har du tegnet sygeforsikring som selvstændig senest seks måneder før, du ansøger om barseldagpenge, er du sikret mindst to tredjedele af barseldagpengenes maksimumbeløb uanset dit indkomstgrundlag.

Du kan tilmelde dig forsikringen her:

 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende (nyt vindue)

Du kan som selvstændig udnytte de fleksible muligheder for barselorlov på samme måde som lønmodtagere. Du kan således udskyde det antal uger, som du ønsker, og du kan genoptage arbejdet delvist og herved forlænge orloven. Du kan dog ikke som selvstændig genoptage arbejdet med et vilkårligt ugentligt timetal. Du kan alene vælge at genoptage arbejde med op til halvdelen af din normale ugentlige arbejdstid og samtidigt modtage halvdelen af dine fulde ugentlige dagpenge.

Barselsorlov som studerende

Får du et barn, mens du går på en uddannelse, der giver ret til SU, har du mulighed for at få ekstra SU. Som udgangspunkt kan du som mor få 12 måneders ekstra SU og som far seks måneders ekstra SU. Dine ekstra SU-klip begrænser ikke den anden forælders ret til barseldagpenge.

Statens Uddannelsesstøtte om ekstra økonomisk støtte til forældre (nyt vindue)

Barsel - pjece for studerende (nyt vindue)

Bemærk, at du som studerende kun har ret til barseldagpenge, hvis du har et fast deltidsarbejde, og derved opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager, eller hvis du skal være elev i lønnet praktik i en uddannelse.

Hvis du ikke inden for de første 46 uger efter et barns fødsel har været på arbejdsmarkedet, får du ikke senere ret til barselsdagpenge til dette barn.

Barselsdagpenge i særlige situationer

Barselsorlov ved flerlinger

Hvis I får tvillinger, trillinger eller firlinger gælder de samme barselsregler, som hvis I kun havde fået et barn. Det vil sige, at barselorlov gives per graviditet og ikke per barn. Dette gælder også, hvis I adopterer flere børn samtidig.

Barselsorlov ved adoption

Der er ret til barselorlov og barseldagpenge, når der er tale om en fremmedadoption formidlet af en godkendt organisation. Endvidere indtræder du i retten til barselorlov som adoptant, hvis du adopterer din registrerede partners barn.  

I det store og hele følger barselsorlov ved adoption de samme regler som ved barselsorlov til biologiske børn. Grundprincipperne er:

• Hvis I adopterer et barn fra udlandet, har I ret til fravær med barselsdagpenge i op til fire uger, før I modtager barnet, hvis I skal opholde jer i udlandet. Retten indtræder den dag, I rejser til udlandet, og gælder begge forældre. Perioden kan forlænges med op til fire uger, hvis I er tvunget til at forlænge opholdet.
• I kan få dagpenge ved adoption i indtil 46 uger, efter den dag, I har modtaget barnet. Barnet anses for modtaget den dag, hvor de formelle betingelser for at kunne rejse hjem med barnet er opfyldt.
• inden for de to første 14 uger efter, at I har modtaget barnet, har i ret til 2 sammenhængende orlovsuger sammen. I resten af 14-ugers perioden har kun en af jer ret til at få barseldagpenge.
• de efterfølgende 32 uger kan I frit fordele mellem jer. Fx kan I holde 16 uger sammen, hvor I begge modtager dagpenge. Den ene forælder vil også kunne fremrykke nogle af de 32 uger, så de afholdes sammen med den anden forældre under de første 14 uger efter adoptionen.
• I har samme muligheder som biologiske forældre, når det gælder at udskyde orlov og delvis genoptage arbejdet.

Adoption

Orlov ved spædbarnsdød eller bortadoption

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, har moren ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortgivelse.

Et barn, der er født efter 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, anses for dødfødt. Er barnet født før 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, er der tale om en abort, hvor kvinden vil være berettiget til dagpenge, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

I de tilfælde, hvor moren lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan hun modtage barselsdagpenge i op til 46 uger efter fødslen.

Faren har ret til dagpenge i to sammenhængende uger efter fødslen, også når barnet er dødfødt eller dør, inden orloven er holdt.

Sygdom under barsel

Hvis barnet bliver indlagt på sygehus, kan orloven forlænges med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan højest forlænges med tre måneder, og forlængelsen omfatter ikke fædreorloven. Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages under indlæggelsen, udsættes retten til den resterende orlov til efter udskrivelsen, forudsat at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.   

Hvis moren bliver for syg til at passe barnet inden for de første 14 uger efter fødslen, kan faren indtræde i hendes ret til orlov med barselsdagpenge.

I andre tilfælde giver sygdom ikke ret til yderligere orlov, men forældrene har mulighed for inden for de gældende rammer at tilrettelægge den fleksible barselorlov, så der bliver taget hensyn til sygeperioden. 

Klagemuligheder

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse i en sag om barseldagpenge, kan du klage til Beskæftigelsesankenævnet i statsforvaltningen.