Herunder kan du læse spørgsmål og svar i forbindelse med dialogmøde 23. april 2012 (opdateres løbende)
Spørgsmål:
Er det muligt at få en anden sagsbehandler, hvis man som borger ikke føler, at kemien i forhold til sagsbehandleren passer?
Svar:
Som udgangspunkt har du ikke krav på at få en ny sagsbehandler, men vi imødekommer et sådant ønske, hvis det er velbegrundet, og hvis det er muligt.
Det fremgår af §4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Vi er opmærksomme på, at de personlige relationer mellem borgeren og dennes sagsbehandler kan betyde meget for en tillidsfuld dialog.
Vi vil derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende overfor skift af sagsbehandler.
Du kan rette henvendelse til lederen af det pågældende forvaltningsområde og anmode om skift af sagsbehandler, hvor du samtidig skal påpege, hvorfor du ikke kan sammen med din nuværende sagsbehandler og/eller, hvorfor du ikke har tillid til vedkommende.
Spørgsmål:
Har sagsbehandleren fået mundkurv på, så de ikke må oplyse om rettigheder, der koster kommunen penge?
Svar:
Nej - Sagsbehandleren rolle er at sikre at der i en given sag indsamles tilstrækkelige og relevante oplysninger, således at der kan træffes en konkret individuel afgørelse ud fra gældende lovgivning.
Spørgsmål:
Er det muligt at man inden for systemet udvikler kurser af kompetente personer indenfor de forskellige områder i stedet for at benytte professionelle firmaer. Man burde kunne tilbyde flere kurser, hvis man kan begrænse omkostningerne?
Svar:
Vore medarbejdere deltager løbende i forskellige efteruddannelsesaktiviteter, herunder kurser der dels foregår eksternt, dels etableres internt.
Spørgsmål:
Når det er til kommunens fordel, kan man så godt bryde reglerne uden at tage hensyn til barnet???
Svar:
Nej. Kommunens sagsbehandling skal foregå ud fra saglige kriterier, herunder blandt andet under iagttagelse af forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v..
Spørgsmål:
I måler jer som kommune i forhold til andre kommuner på økonomien. Tallene ser i sig selv flotte ud, man hvad kan vi bruge det til?
Svar:
Sammenligning af økonomiske nøgletal kommunerne imellem, kan sammen med andre sammenlignelige parametre være nyttige ledelsesværktøjer for og politikere og ledelse.
Spørgsmål:
Vi klagede og fik timerne igen, men hvor mange gjorde det? (Kun de ressourcestærke).
Svar:
I forbindelse med meddelelse af afgørelser oplyses samtidig om klagevejledning til Det Sociale Nævn.
Samtidig skal oplyses, at der ikke er nogen formkrav til en klage til Det Sociale Nævn. I princippet kan man som borger blot meddele, forvaltningen, at man ønsker at klage over en given afgørelse, hvorefter denne vil blive genvurderet og videresendt til Det Sociale Nævn. Det er ligeledes sådan, at vi skal hjælpe borgeren med at udforme en klage til ankeinstanserne, såfremt borgeren ønsker dette.
Spørgsmål:
Når man udfører besparelser på grund af en politisk beslutning, er der folk med behov for støtte, der ryger i klemme. Er det ikke på kant med serviceloven?
Svar:
Generelt kan oplyses, at træffer kommunen beslutning om at foretage besparelser inden for dette eller hint område, kan effektueringen af disse ikke tilsidesætte - eksempelvis - servicelovens regler, ligesom det forvaltningsretlige retsgrundsætninger ej heller kan tilsidesættes.
Spørgsmål:
Vi som forældre er oftest de sidste til at få besked, når vi nok en gang skal have ny sagsbehandler. Der kommer ikke en skrivelse eller lignende, man finder derimod ud af det, når man forsøger at kontakte vedkommende.
Svar:
Ved permanent skift af sagsbehandler er det i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at borgeren bliver informeret herom. Vi vil nu se på problemstillingen som fremført af spørgerne.
Spørgsmål:
Vi har mange gange fået at vide fra flere i kommunen: "Jeg ringer tilbage sidst på dagen", men der sker ingen ting. Vi hører ikke noget.
Svar:
Det er ligeledes i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at vore medarbejdere tager kontakt til borgerne som lovet. Vi vil nu se på problemstillingen.
Spørgsmål:
1) Det er helt tydeligt, at kommunen gør alt, hvad der står i dens magt, for at den handicappede bliver placeret i et botilbud efter servicelovens §107, for derved kan kommunen holde borgeren hjemme i egen kommune. Modsat servicelovens §108, hvor borgeren har ret til selv at vælge bolig også uden for kommunen.
Hvordan kan kommunen få det til at passe med kommunens målsætning vedr. bolig og hjemmeliv som beskrevet i kommunens handicappolitik: Sikring af den handicappede borgers ret til liv i eget hjem og selvbestemmelse i forhold til, hvor med hvem og hvordan man vil bo?
Svar:Botilbud efter servicelovens §107 er midlertidige boliger, som tilbydes personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige problemer. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for varigheden af ophold i midlertidige boliger. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt og at den pågældende kan klare sig uden den støtte der ydes i den midlertidige boform, og derfor skal tilbage til den oprindelige bolig igen, eller om pågældende f.eks. skal tilbydes ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens §108 eller en anden bolig.
Formålet med ophold i en midlertidig bolig kan f.eks. være træning i dagligdags færdigheder. Man bør se et ophold i en midlertidig bolig som en form for tilegnelse af færdigheder i forhold til senere ophold at kunne begå sig i egen varig bolig.
Spørgsmål:2) Vi har flere gange erfaret, at kommunen ikke læser det vi skriver, eller ikke tager det alvorligt. Og kommunen bruger ufine metoder for at nå kommunens mål. Nemlig at komme med argumenter, der slet ikke er hold i, og "glemmer" at oplyse ting.
Til et møde for et år siden, blev vi mødt med flere udsagn, som rystede os så meget, at vi efterfølgende skrev et frustrationsbrev til udvalget for social og sundhed. Det eneste udvalget svarede var, at man snarest ville igangsætte en socialfaglig vurdering. En beslutning der allerede var truffet på mødet med sagsbehandleren.
Tilbage står vi med 3-4 udsagn, som vi ikke får en berigtigelse af. Det må jo betyde at kommunen acceptere den sagsbehandling der er foregået , og accepterer det der er sagt, og måden det er sagt på?
Svar:Der findes en række generelle regler om, hvordan kommunen som myndighed og ansatte skal handle over for borgerne.
For eksempel indeholder forvaltningsloven og offentlighedsloven bestemmelser om habilitet, partshøring, notatpligt, begrundelse og aktindsigt. Sådanne regler skal bl.a. sikre, at der træffes korrekte og forståelige afgørelser, og at borgerne bliver inddraget i forvaltningens beslutningsproces, således at de kan påvirke grundlaget for de afgørelser, der træffes over for dem.
Det er kommunens sagsbehandler, der har ansvar for at en given sag er tilstrækkeligt belyst til at der kan træffes en afgørelse i sagen på et sagligt grundlag.
Supplerende kan oplyses, at fremsendes en afgørelse til Det Sociale Nævn, fremsender forvaltningen samtlige sagsakter m.v. der har ligget til grund for afgørelsen til ankeinstansen.
Spørgsmål:
Er det i orden, at der bliver sagt halve sandheder for at kommunen kan få fremført sit ønske?
Svar:
Nej.
Spørgsmål:
Er kommunen i gang med at etablere varige botilbud i Varde Kommune.
Svar:
Det forventes, at kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen for 2013 vil tage stilling til eventuel udvidelse af Bo-Østervang, Varde.
Er der behov for en varig- eller midlertidig bolig inden for nærmeste fremtid henvises til at kontakte Varde Kommunes Social- og Handicapservice.