Anmeld flytning til folkeregisteret (Flytning i Danmark)
Post til døren
Navne- og Adressebeskyttelse
Anmeld flytning til folkeregisteret (flytning i Danmark)
Du har pligt til at melde din nye adresse til folkeregisteret i den kommune, du flytter til - eller indenfor. Anmeldelsen skal ske senest fem dage efter, du er flyttet.
Hvis du glemmer at melde flytning til folkeregisteret, kan du blive pålagt at betale en bøde.
C/O-adresse
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive lejers /ejers navn i feltet 'Hos (c/o, der er en forkortelse af det engelske udtryk "Care of")'.
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, kan kommunen kræve, at vedkommende bekræfter din flytning.
Har du kun brug for at få eftersendt din post ved en midlertidig adresseændring, skal du stadig huske at melde adresseændring til folkeregisteret - uafhængigt af perioden.
Folkeregisteret kan ændre din adresse
Folkeregisteret kan efter en konkret undersøgelse ændre de oplysninger, man selv har givet. Det kan de gøre, hvis:
- det kan bevises, at man ikke bor på den adresse, man har oplyst til kommunens folkeregister
- man nægter at ændre sin adresse.
Du skal også huske at melde flytning til Post Danmark.
Adresseændring for børn
Hvis du har barnet boende og ønsker at ændre barnets bopæl, skal du meddele det til den anden forælder senest seks uger før flytningen. Dette gælder både, når I har fælles forældremyndighed, eller hvis en af jer har forældremyndigheden alene.
Sender du en flytteanmeldelse eller et brev til tilflytningskommunen, skal begge forældre underskrive. Alternativt kan du kontakte tilflytterkommunen.
Skift læge i forbindelse med flytning
Det er gratis at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning; eller hvis din læge lukker sin praksis.
Til toppen af siden
Post til døren
Fra 1. januar 2012 skal du have en brevkasse ved indgangen til din grund.
Snart er det ikke kun byboere i etageejendomme, som skal have sko på for at hente posten. Den 1. januar 2012 gælder der ens regler for beboelser i by og på land og for gamle og nye huse. Du skal sørge for, at din brevkasse, står ud til skellet til den nærmeste offentlige vej, med mindre du bor på en landejendom med en afstand på mere end 50 meter.
Til toppen af siden
Navne- og adressebeskyttelse
Beskytter dig mod, at dit navn og adresse gives videre til privatpersoner. Har du navne- og adressebeskyttelse, er der samtidig registreret vejviser- og forskerbeskyttelse.
Samtidig med at du får navne- og adressebeskyttelse i folkeregisteret, anbefales det, at du også får det hos Post Danmark på det lokale posthus samt hos teleselskaberne.
Ansøg om navne- og adressebeskyttelse
Adressebeskyttelse gælder et år
Når du har tilmeldt dig adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen ét år. Ønsker du adressebeskyttelse i længere tid end ét år, skal du bede om at få perioden forlænget hos folkeregisteret i kommunen.
Forbehold
Din adresse kan altid udleveres til offentlige myndigheder og normalt også private kreditorer, der kan dokumentere et forfaldent regningskrav, for eksempel i form af en faktura eller lignende.
Markedsføringsbeskyttelse - Robinsonlisten
Markedsføringsbeskyttelse giver beskyttelse mod at få tilsendt personligt adresseret reklamemateriale på grundlag af adresser trukket fra cpr-registret. Beskyttelsen gælder både post, e-mail og telefon. Markedsføringsbeskyttelse kaldes også Robinsonlisten.
Markedsføringsbeskyttelsen gælder indtil du selv meddeler kommunen at den skal ophæves. Markedsføringsbeskyttelsen opdateres en gang i kvartalet.
Når du har markedsføringsbeskyttelse, får du heller ikke reklamer fra virksomheder, som du er kunde hos i dag, fx bank eller realkreditinstitut. Du kan dog aftale med den enkelte virksomhed, at du ønsker at modtage henvendelser fra virksomheden.
Hvis du ikke ønsker, at postvæsenet og teleselskaberne udleverer dit navn og din adresse, skal du henvende dig til Post Danmark og de teleselskaber, du har abonnement hos.
Beskyttelse mod direkte markedsføring (nyt vindue)
Lokalvejviser
Har du beskyttet dit navn og din adresse, har du også automatisk beskyttelse mod at dit navn vises i lokalvejvisere.
Har du ikke navne- og adressebeskyttelse, kan du i stedet anmelde, at dit navn ikke må fremgå i lokalvejviser.
Fritagelse for optagelse i lokal vejviser
Forskerbeskyttelse
Forskerbeskyttelse beskytter dig mod henvendelser vedrørende statistiske og videnskabelige undersøgelser, der sendes ud på baggrund af oplysninger fra cpr-registret.
Forskerbeskyttelsen gælder, indtil du selv meddeler kommunen, at den skal ophæves.
Fritagelse for henvendelse om videnskabelig undersøgelse
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over kommunernes folkeregistrering, skal du kontakte Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Du kan få flere oplysninger om flytning, navne- og adressebeskyttelse ved at kontakte folkeregisteret i kommunen.
Til toppen af siden