Madservice og hjemmehjælp

Her kan du læse mere om Varde Kommunes Hjemmepleje og Hjemmehjælp

HVEM KAN FÅ HJEMMEHJÆLP

Du kan få hjælp, hvis du er handicappet eller i en periode har været syg og derfor ikke længere har de fysiske eller psykiske færdigheder, du havde tidligere. Afgørelsen om hvilken hjælp, du kan få, træffes på grundlag af en vurdering af dit behov.

Du kan få den nødvendige hjælp eller støtte til:

Du kan ansøge kommunen om hjemmehjælp i form af varig hjælp, midlertidig hjælp eller som lejlighedsvis aflastning. Du kan få hjælp uanset om du bor alene, i eget hus, i bofællesskab, i plejebolig eller andet.
Du kan inden for bestemte rammer selv være med til at bestemme, hvilke opgaver der skal løses inden for de tildelte timer, og hvordan de fra gang til gang skal tilrettelægges.

HVORDAN FÅR DU HJEMMEHJÆLP

Du skal kontakte kommunen og søge om hjemmehjælp.
Kommunen vurderer din individuelle og samlede situation og afgør på dette grundlag, hvor meget hjælp du kan få, og om du har brug for at få varig hjælp eller hjælp i en kortere periode. Hvis dine behov ændres, skal hjælpen tilsvarende ændres.
Kommunen har ikke pligt til fx at levere hjælp i et bestemt antal timer. Den konkrete service besluttes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. Kommunens afgørelse skal være skriftlig, og den skal indeholde en klagevejledning.

Klik i selvbetjeningsfeltet til højre for at ansøge om hjemmehjælp

FRIT VALG AF LEVERANDØR

Uanset om du får hjemmehjælp til praktiske opgaver eller hjælp til personlig pleje, har du mulighed for selv at vælge hvem af de godkendte leverandører, der skal levere hjemmehjælpen. Kommunen skal oplyse dig om, hvilke leverandører du kan vælge imellem. Kommunen udleverer materiale, hvor du kan læse om, hvad den enkelte leverandør kan tilbyde.
Har du et specifikt ønske om, hvem der skal stå for din hjemmehjælp, kan du søge om at få personen godkendt af kommunen.
Hvis kommunen ikke kan yde den hjælp, du er blevet tilkendt, kan du efter aftale med kommunen ansætte en privat hjælp og få tilskud til lønnen. Får du mere end 20 timers hjælp om ugen, har du også mulighed for at ansætte din egen hjælp og få tilskud. Kravet er, at du skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Den person, du vælger, skal opfylde kommunens krav til uddannelse m.m.
Du kan finde oplysninger om leverandører på Servicestyrelsens "Fritvalgsdatabasen".

Servicestyrelsens Fritvalgsdatabase (nyt vindue)

Om denne side

Siden er sidst blevet opdateret af

Lone Bynge